Kongerækken i Danmark er en liste med navnene på Danmarks regenter, både konger og regerende dronninger, og årstallene for deres regentperioder. Kongerækker er en måde at systematisere et lands historie på. Det gælder også for den danske kongerække, som beskriver et af de ældste monarkier i verden.
Kongerækken giver regeringsårene for den ledende mand i kongehuset, kongen. For Danmark er det en oversigt over Danmarks regenter fra vikingekongen Angantyr til Frederik 10. Først fra Gorm den Gamle er der større sikkerhed om oplysningerne. Der er ganske vist vidnesbyrd om konger før Gorm den Gamle, men der hersker stor usikkerhed om, hvornår de præcist regerede, hvilken rækkefølge de havde, og hvilket område de regerede over.
De fleste af kongerne sad på tronen, til de døde. Derfor svarer årstallet for afslutningen på regeringsperioden også til regentens dødsår, medmindre andet er angivet.
Kongerækker kendes også i andre lande med monarki.
Kommentarer (2)
skrev Willy Lehmann Weng
Nationalmuseet kalder Knud den Store for Knud 1.
Se https://natmus.dk/historisk-viden/temaer/kongeraekken/knud-1-den-store/
svarede Ida Elisabeth Mørch
Tak for din kommentar. Vi vil undersøge om der skal redigeres i artiklen.
Vh. redaktionen
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.