Faktaboks

Gudfred

Godfred

Død
810

Gudfred var en dansk konge. Han er nævnt første gang i 804. Gudfred er kendt for sin konflikt med Karl den Store.

I 700-tallet havde danerne etableret interesser i Frisland og måske i Sachsen, som begge tidligere var under frankisk herredømme. Da frankerne ville genoprette dette, kom det til sammenstød. I 804 samlede Gudfred sit riges flåde og rytteri ved Slesvig som led i forhandlinger med frankerne. I 808 angreb han deres forbundsfæller, abodritterne, som tidligere havde betalt danerne skat, flyttede købmændene fra Reric til Slesvig og forstærkede Dannevirke. I 810 angreb og beskattede han Frisland, men blev samme år myrdet af en af sine hirdmænd. Hans sønner var konger 813-854.

Læs mere i Den Store Danske

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig