Knud 6. Valdemarsen

Faktaboks

Knud 6. Valdemarsen

Knud optræder undertiden som Knud 4. Her har man ikke regnet hverken Gorm den Gamles far Hardeknud eller kong Hardeknud med blandt "Knud"erne.

Født
1163
Død
12. november 1202

Eftertiden huskede Knud 6. Valdemarsen som både krigsherre og fredsfyrste, som han fremtræder her på et af Hans Kniepers Kronborgtapeter over danske konger, udført 1582-1584. Tapetets tekst (ej gengivet) opregner nogle af kongens krige, og en af dem blev husket i den danske kongetitel. I 1184 fik Knud højhedsretten over Pommern og titulerede sig herefter vendernes konge. Titlen de venders konge indgik i den danske kongetitel indtil tronskiftet i 1972.

.

Artikelstart

Knud 6. Valdemarsen var en dansk konge. Han var søn af Valdemar 1. den Store og dronning Sophie og blev i 1177 gift med Gertrud, datter af Henrik Løve. Han blev konge af Danmark i 1182.

Allerede to år efter hans fødsel opnåede hans far, Valdemar den Store, at få Knud udråbt til konge. Knuds position som sin faders efterfølger blev yderligere slået fast, da han som 7-årig blev kronet og salvet som sin fars medkonge under deltagelse af en stor forsamling af landets stormænd og bisper. Denne første kongekroning på dansk grund fandt sted i Ringsted den 25. juni 1170. Samme dag blev Knud Lavard også skrinlagt her, hvormed det valdemarske kongedømme blev yderligere legitimeret.

Knuds kongedømme

Støttet af energiske mænd som ærkebiskop Absalon og sin bror, den senere Valdemar 2. Sejr, fortsatte Knud fra 1182 sin fars selvstændiggørelse af den danske kongemagt.

Interne stridigheder i det tysk-romerske kejserrige gjorde det muligt for den danske konge at gøre sig politisk gældende i tyske og slaviske områder nord for Elben. Knud blev lensherre over Pommern i 1184 og herre over Lübeck i 1201, mens Holsten erobredes 1194-1203.

Som hersker over Nordeuropas stærkeste stat afviste Knud at forny sin fars lensed til den tysk-romerske kejser, og han accepterede, at søsteren Ingeborg blev gift med den franske kong Filip 2. August i 1193. Desuden støttede Knud den danske kirkes missionsbestræbelser i Østersøregionen, hvor han ledte togter mod Finland og Estland i 1190'erne.

Indenrigspolitisk søgte kongemagten at bremse stormandsslægternes voldsudøvelse gennem en fredslovgivning, der bl.a. begrænsede blodhævn.

Forholdet mellem kongen og de herremænd, der stod i personligt troskabsforhold til ham, blev reguleret ved Vederloven.

Knud og Gertruds ægteskab forblev tilsyneladende barnløst, og efter sin død i 1202 blev han efterfulgt af sin yngre bror Valdemar.

Læs mere i Den Store Danske

Kommentarer

Din kommentar publiceres her. Redaktionen svarer, når den kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig