Oluf 2. var konge af Danmark fra 1376 og konge af Norge (under navnet Olav 4. Håkonsson) fra 1380. Han var søn af Håkon 6. Magnusson af Norge og Margrete 1.
Oluf 2.
Faktaboks
Formelt: også ofte Oluf 2. Håkonsen
Andre former: kong Oluf 2., Olav 4. Håkonsson (i Norge)
- Født
- 1370
- Død
- 3. august 1387
Valgt til konge
Efter at Olufs morfar, Valdemar Atterdag, var død i 1375, blev han valgt til dansk konge på et danehof i Slagelse i maj 1376, hvor man forbigik den af Valdemar udpegede ældre dattersøn, Albrecht 4. Olufs forældre blev udpeget som formyndere, men faderen døde allerede i 1380 og blev efterfulgt af Oluf, der dermed var konge i både Danmark og Norge. Regeringen blev varetaget af Margrete i samråd med drosten Henning Podebusk og rigsrådet.
Sand arving til Sveriges rige
Da det i 1385 var lykkedes at vinde Skåne tilbage fra hansestæderne, blev Oluf hyldet på Landstinget i Lund 28. maj 1385. Han var nu myndig og antog snart titlen "sand arving til Sveriges rige" for at udnytte den stærke utilfredshed i Sverige med kong Albrecht af Mecklenburg. Under en rejse i Skåne i 1387 døde Oluf ganske uventet i fæstningen Falsterbohus og blev siden gravlagt i Sorø Klosterkirke.
Den falske Oluf
Den unge konges død gav grobund for alle hånde rygter. Mange år senere hævdede en mand i Preussen, at han var Oluf og fordrevet af sin magtsyge mor. Margrete krævede ham udleveret, og han blev brændt på bålet i 1402.
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.