Humanøkologi er et bredt tværfagligt felt. Siden betegnelsen dukkede op i begyndelsen af 1900-tallet, har feltets grænser og indhold været ret flydende.

Faktaboks

Etymologi

humanøkologi kommer fra human af latin homo: 'menneske', og økologi kommer fra græsk oikos: 'hus, husholdning' samt -logi af logos: 'ord, lære'. Humanøkologi kan altså ordret oversættes med "læren om menneskers husholdning", hvilket dog ikke helt rammer brugen af ordet.

Overordnet set er humanøkologi studiet af samspillet mellem mennesker, andre biologiske organismer og deres miljø. Med denne brede definition omfatter humanøkologi studier fra en række forskellige vinkler og fag: geografi, sociologi, økonomi, antropologi, psykologi, biologi, epidemiologi, folkesundhedsvidenskab mfl.

I det følgende lægges vægten på sociologiske aspekter.

J. Paul Goode og human ecology

Feltet voksede frem ved universitetet i Chicago, USA, tidligt i 1900-tallet i grænseområdet mellem geografi og sociologi. Selve termen "human ecology" støder man første gang på i 1908 hos geografen J. Paul Goode. Også sociologer ved det unge sociologiske institut ved universitetet i Chicago inddrog betydningen af menneskers geografiske og naturgivne omgivelser i deres studier.

Påvirkninger mellem naturmiljø og mennesket

Det blev også især sociologien, der i de følgende år opdyrkede feltet gennem studier af befolkningens bosætningsmønstre i byer og landskaber, betinget af naturen og geografien.

Feltet har siden o. 1970 udviklet sig til at studere relationerne begge veje, altså såvel hvorledes naturmiljø, geografi, klima mv. påvirker menneskers sociale liv, organisering og adfærd, som den modsatte relation, hvorledes mennesker påvirker miljøet. Sidstnævnte relation har fået stigende opmærksomhed i takt med miljøproblemer og klimakrise i den epoke, der er blevet kaldt den antropocæne.

Chicagoskolen

Robert Park, en ledende skikkelse inden for det, der blev kendt som Chicagoskolen, var den, der omkring 1915 tog betegnelsen humanøkologi i brug inden for sociologien.

Bysociologi

Fokus blev rettet mod bysociologien, dvs. processerne og formerne for det moderne menneskes sociale liv i byerne. Hovedvægten blev lagt på processerne i emigranternes kamp for overlevelse i den moderne amerikanske storby: konkurrence, konflikt, bosætning, tilpasning, assimilation, kontrol osv. Formen, udtrykt i kvarterets og byens vækst og differentiering i forretningskvarterer, i ghettoer, i slummen og de fashionable kvarterer, blev set som resultatet af sociale mekanismer, men også som betingelser herfor.

En byzonemodel udformet af E.W. Burgess, der placerede forskellige funktioner og kvartertyper i koncentriske cirkulære zoner, blev kendt som en typisk og udbredt teoretisk forankret model.

Humangeografisk drejning

I 1950'erne blev traditionen udviklet i humangeografisk regi omkring det internationale tidsskrift Human Ecology. Her var perspektivet i højere grad det fysisk-geografiske og det fysiologiske end det sociologiske, idet fokus primært var på stofkredsløb mellem afgrænsede menneskelige samfund og deres overvejende lokale fysiske omgivelser.

Man sondrede mellem forholdet til de omgivelser, mennesker selv har skabt, og forholdet til omgivelserne som helhed, inklusive de naturgivne omgivelser.

Miljøproblemer og klimakrise

Fra 1960'erne og op gennem 1980’erne kom flere nye problemfelter med ind under betegnelsen humanøkologi — igen uden at være en direkte videreførelse af de forrige. Allerede Karl Marx gjorde i 1846 opmærksom på, at der ikke længere fandtes natur, der var uberørt af mennesker. Men en stærkere bevidsthed om miljø og om hele stofskiftet mellem menneske og natur opstod først i 1960’erne under indtryk af de voksende lokale såvel som globale miljøproblemer.

Markante udtryk var bøgerne Silent Spring ('Det tavse forår') af biologen Rachel Carson fra 1962 og Limits to growth (Grænser for vækst) af Romklubben fra 1972. Senere kom også klimakrisen, som førte til en ny fokusering og mobilisering af forskningsindsats. Hermed blev sociologi og andre samfundsvidenskaber inddraget i tværvidenskabelige forskningsfelter af stigende strategisk betydning.

Natursyn og videnskab møder kritik

Der opstod også flere nye strømninger med kobling til økologiske bevægelser og medfølgende videnskabskritik. Kultur- og samfundsvidenskabernes havde i vid udstrækning bygget på et skarpt skel mellem på den ene side et syn på mennesket som kulturskabende og sociale væsener over for på den anden side andre former for levende og død natur.

Dette syn kom under kritik, både menneskesyn, natursyn og videnskabsopfattelse. Eksempler er øko-marxistiske strømninger, der opstod i løbet af 1970'erne, den tyske sociolog Ulrick Becks teori om risikosamfund fra 1986 og den franske sociolog Bruno Latours aktør-netværksteori fra 1990'erne.

Dermed har humanøkologi fået en ny og mere omfattende betydning, især på de områder, der beskæftiger sig med forholdet til menneskers ydre og indre natur, dvs. miljø, klima, produktion, forurening, ernæring, sundhed mv.

Humanøkologi som akademisk felt

Humanøkologiens teoretiske grundlag og afgrænsning er til fortsat diskussion: Skal feltet forankres som et delfelt under generel økologi som den overordnede disciplin, eller skal det udvikles som specialer inden for fag som sociologi, økonomi, sundhedsvidenskab osv., der så inddrager økologiske aspekter til særlige formål i tillæg til fagenes egne teorier? Et svar må afvente afklaring. Det er også i nogen grad vilkårligt, hvor udbredt brug af selve betegnelsen ”humanøkologi” er blevet om disse felter.

Dette afspejler, at institutionaliseringen som disciplin er svagere end i klassiske discipliner og professioner. Humanøkologi har organiseret sig internationalt, stærkest i det anglo-amerikanske område. Det er sket omkring det allerede nævnte tidsskrift som Human Ecology (udkommet siden 1951) og Human Ecology Review (udkommet siden 1993). I USA findes organisationer som Society for human ecology og en Human Ecology-sektion under Ecological Society America, ligesom der ved en række universiteter er oprettet centre, studieprogrammer eller enkeltfag i humanøkologi på forskellige studietrin.

Læs mere i Den Store Danske

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig