Faktaboks

Ulrich Beck
Født
15. maj 1944, Stolp, Tyskland
Død
1. januar 2015, München, Tyskland
Ulrich Beck
Af //Akg-Images/Ritzau Scanpix.

Ulrich Beck er en tysk sociolog. Beck udgav i 1986 bogen Risikosamfundet, og han blev siden en af de mest indflydelsesrige og citerede sociologer.

Temaerne i Risikosamfundet (tysk udgave Risikogesellschaft, dansk oversættelse 1997) er bl.a. videnskabens nye rolle, individualisering i arbejdslivet, sociale bevægelsers rolle i politik og globalisering af miljøproblemer.

Bogens udgivelse faldt sammen med den voldsomme katastrofe på A-kraftværket Tjernobyl, og den blev i løbet af meget kort tid oversat til talrige sprog og kendt verden over.

Biografi

Ulrich Beck blev uddannet som sociolog ved Ludwig Maximilian Universitetet i München med en ph.d.-grad i 1974. Efter nogle år i Münster og Bamberg vendte han i 1992 tilbage til München som professor og var der, indtil han blev emeritus i 2009.

Han blev desuden knyttet til London School of Economics and Political Science i London og Maison des Sciences de l’Homme i Paris.

Hvad er risikosamfundet?

Risikosamfund var et nyt navn og begreb, som Ulrich Beck indførte. Den nye betegnelse skulle markere en ny samfundsform: at der er sket så store forandringer og brud i den rådende samfundsorden, at det ikke kunne indfanges med de kendte betegnelser (fx industrisamfund, informationssamfund, servicesamfund).

Selvskabte risici

Risici var blevet så omfattende trusler, at det kom til at præge økonomi, politik, internationale relationer og militær sikkerhed, kommunikation såvel som befolkningens daglige private liv. Det særlige var, at der var blevet tale om menneskers selvskabte risici i de videnskabs- og teknologibaserede moderne kapitalistiske samfund.

Udviklingen siden udgivelsen af Risikosamfundet

Siden Beck udsendte sin bog i 1986, er disse selvskabte risici blevet stadigt tydeligere: miljøødelæggelser, klimakrise, arbejdsmiljø, trafik, kemikalieudslip, skadevirkninger af medicin, atomkraftkatastrofer er alle tydelige eksempler på effekter af menneskers tilsigtet rationelle virksomhed, som fra begyndelsen var uforudset.

Dette til forskel fra trusler og skader forårsaget af naturhændelser, som mennesker ikke har haft indflydelse på, så som jordskælv, stormflod, tørke, lynnedslag ol.

Første og anden modernitet

Beck analyserer denne udvikling som et skift mellem det han kalder ”første” og ”anden modernitet”. Han udnytter her begreber og indsigter om modernitet og rationalitet fra Max Weber og Jürgen Habermas.

Første modernitet

Første eller tidlig modernitet refererer her til den tidlige periode for gennembrud af industrialisme med fabrikker, dampkraft og senere olie og elektricitet som energikilder, opfindelse af nye kemikalier osv. Det hele i stigende omfang systematisk understøttet af videnskabelig forskning og nye tekniske universiteter i løbet af 1800-tallet.

Det dominerende syn på modernisering var, at det entydigt betød vækst, velfærd og udvikling. (Denne formulering kan man finde ordret i den danske universitetslov).

Anden modernitet

I anden modernitet er de fleste grundlæggende materielle behov for velfærdsgoder og beskyttelse mod naturens farer dækket. Men nu viser der sig uventet en række risici, som produceres af netop de moderne teknologier, der skulle sikre velfærdsgoderne. Disse moderne risici er kendetegnet ved:

  • Risici er globale.
  • Det kræver (ofte) ekspertise, fx laboratorieanalyser, at observere og bestemme risici.
  • Risici skyldes ikke ressourcemangel.

Dette giver anledning til at nyt og mere kritisk syn på modernitet. Menneskers rationelle stræben og dens resultater vender sig mod mennesket selv.

Refleksiv modernisering

Beck undersøger, hvad dette skift betyder for de billeder og fortællinger om modernisering der skabes, hvordan de dannes og hvordan de påvirker holdninger. Han inddrager her et tredje begreb om modernisering, som er inspireret af den britiske sociolog Anthony Giddens og også af Zygmunt Bauman: ”refleksiv modernisering”.

Refleksivitet betyder, at man i stigende grad i stedet for blot at se frem mod nye teknologiske landvindinger, begynder at vende blikket indad og tilbage mod de negative virkninger af modernisering.

Sociale og mentale effekter

Igennem denne refleksion får man ikke bare øjnene op for de direkte materielle og biologiske risici, men også for indirekte sociale og mentale effekter – fx at konflikter ikke længere kun drejer sig om fordeling mellem sociale klasser, men også om risici.

Det kan betyde stigende individualisering, da de ansvarlige, fx virksomheder og myndigheder, ofte vil søge at beskrive risici som individuelle problemer, hver enkelt person må beskytte sig imod. Der opstår også strid om omfang og årsager til risici, betinget af økonomiske og politiske interesser, hvilket svækker ekspertinstitutionernes troværdighed og autoritet.

Det er Becks opfattelse, at disse processer rokker grundlæggende ved den tillid til fornuft og rationalitet, som har dannet grundpiller i moderne institutioner.

Arbejdets ”fagre nye verden”

Også sociale relationer i arbejdslivet påvirkes af risikosamfundets nye sociale orden. Historisk har arbejdets organisering og interessekonflikter været klassebaseret i relationer mellem kapital og lønarbejde, som efterhånden var inddæmmet og reguleret inden for nationalstater.

Mange risici kender ikke nationale grænser, og sammen med globaliseringen betyder det en svækkelse af nationale institutioner. Der skabes nye lagdelinger mellem et prekariat af fleksible løst ansatte, ofte uden fast tilhørsforhold, og vellønnede fuldtidsansatte under trygge ansættelsesforhold.

At afhjælpe dette fordrer at der udvikles et kosmopolitisk civilt samfund af ”verdensborgere”.

Ulrik Becks forfatterskab

Beck udgav gennem livet godt en snes bøger og en mængde artikler, der næsten alle centrerede sig omkring forskellige sider af de problemer, bogen Risikosamfundet oprullede. Hele den samfundstransformation, som fulgte med industrialisering, videnskab og teknologisk udvikling, som man ellers havde forventet ville føre til velstand, velfærd og fremgang, viste sig at rumme truende effekter, der var langt vanskeligere at forudsige og håndtere, end samfundets institutioner var bygget til.

Senere arbejder

De fleste af Becks senere arbejder har således fulgt i sporet fra Risikosamfundet og refleksiv modernisering gennem projekter om kernekraft, naturkatastrofer, terrorisme, bioteknologi, klimaforandringer, finanskrise mv. Senere bøger og artikler er en uddybning og videreudvikling af disse temaer, fx Politik in der Risikogesellschaft (1991), Was ist Globalisierung? (1997) og Schöne neue Arbeitswelt (1999, da. Fagre nye arbejdsverden, 2002), Freiheit oder Kapitalismus (2000, da. Samtaler med Ulrich Beck, 2002).

I Becks seneste år var hans virksomhed i stigende grad præget af politisk engagement. Det gjaldt særligt med hensyn til behovet for kosmopolitiske strategier og institutioner.

Læs mere i Den Store Danske

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig