Vejrup Kirke

Siden middelalderen er kirkegården blevet udvidet mod syd efter 1924 og mod sydvest i 1960. Til de andre sider har kirkegården dog bevaret sine middelalderlige afgrænsninger. Rundt om kirkegården er der en blanding af cementsatte mure, hække og kampestensdiger. De jorddækkede kampestensdiger i øst og vest er fra middelalderen. Kirkegårdens hovedindgang er en køreport med låge mod øst, og mod nord findes en mindre låge. På kirkegårdens vestre del findes der et ligkapel fra 1943.

Kirkens arkitektoniske udformning er præget af, at den i middelalderen i lang tid, henved 200 år, sandsynligvis lå som en ruin. Pestens hærgen i 1300-tallet affolkede nemlig egnen, og først i 1530’erne er der sikre tegn på, at kirken blev genopbygget.

Kirken, som den står i dag, er derfor altovervejende resultatet af en genopbygning omkring 1530, som dog indeholder rester af en romansk stenkirke. De ældste dele er koret og skibet, mens våbenhuset er fra 1788. Tårnet blev først bygget til i 1943.

Kirken er primært bygget af teglsten, undtagen skibets sokkel, som er af granit og stammer fra den romanske kirke. Også de nedre dele af skibets sydmur er bygget af granit. Bygningsarkæologiske spor tyder på, at skibet blev bygget først, og koret kort derefter. Der er bevaret flere detaljer fra genopbygningen omkring 1530, bl.a. nicherne på indersiden af skibets og korets vægge, den nu tilmurede dør mod nordvest i skibet samt sydsidens vinduer. Oprindelig er også korgavlens dekoration med tre spidse blændinger, dvs. dekorative murnicher, over et savskifte, dvs. en række hvor stenene er lagt på skrå, så deres hjørner vender udad.

Det lille våbenhus på skibets sydside er som nævnt fra 1788 og afløste et ældre våbenhus af bindingsværk, som første gang blev omtalt i 1713.

Allerede i 1907 blev der gjort tanker om et tårn på den indtil da ganske undseelige kirke, men det lykkedes først at gennemføre planerne i 1943. Det nye tårn med sine tre etager blev forbundet med skibet gennem en bred, rund bue, og adgangen til de øvre etager sker gennem et trappehus på tårnets nordside. Øverst har tårnet et saddeltag med gavle i øst og vest, som er udsmykket med hver tre høje blændinger og to cirkelblændinger.

Kirkens tagværker er dendrokronologisk dateret til omkring 1529, hvilket også har dannet grundlag for den tolkning, at kirken blev genopbygget ved den tid. De er lavet af egetræ.

Indvendigt er kirken præget af sine hvidkalkede vægge og det flade bræddeloft i røde og grå nuancer, som sammen med bænkenes bemaling og det røde teglstensgulv giver rummet et sammenhængende udtryk.

De eneste inventarstykker fra før kirkens nybygning omkring 1530 er en senromansk døbefont, som meget vel kan have stået i kirken, mens den var en ruin, samt et alterkors fra omkring år 1300, som må være kommet fra en anden kirke. Kirkens øvrige inventar stammer fra århundrederne efter kirkens nybygning, særligt 1500-tallet.

Kirkens ældste inventarstykke er den romanske døbefont af granit, som er fra 1200-tallet, bortset fra foden, som blev udskiftet med en ny i begyndelsen af 1900-tallet.

Et alterkrucifiks er fra omkring år 1300 med en påsat figur fra omkring 1530. Korsets udformning minder om korbuekrucifikset i Guldager Kirke.

I kirken findes også en alterfigur fra omkring 1520, som forestiller Jomfru Maria med Jesusbarnet. Den stammer muligvis fra en sengotisk altertavle, som blev kasseret, da den nuværende altertavle blev sat op.

Kirkens alterbord er senmiddelalderligt og muret, men er skjult bag et alterbordspanel fra omkring 1580.

Prædikestolen er også fra omkring 1580, men er i sin udformning gammeldags for sin tid, med sengotiske stiltræk. Stolen er opbygget af fire fag som er udsmykket med udskåret foldeværk i to rækker.

Altertavlen er et maleri fra 1898-1899, som forestiller Abraham på vej til offerstedet med Isak. Det er indsat i en forgyldt ramme.

Kirkens stolestader, dvs. bænkene, er blandt kirkens yngste inventar, og stammer fra 1943-1944. De er udført som en efterligning af en egnstypisk ungrenæssancestil.

Af historisk interessante gravminder ved kirken kan nævnes en gravsten fra omkring år 1600 på kirkegården øst for våbenhuset samt et støbejernskors fra 1864, som blev sat over en falden soldat i krigen samme år.

• folkekirken
• kirkearkitektur

• Danmarks Kirker
• Vejrup Kirke på sogn.dk