Faktaboks

Guldager Kirke
Sogn
Guldager Sogn
Provsti
Skads Provsti
Stift
Ribe Stift
Kommune
Esbjerg Kommune
Guldager Kirke
Guldager Kirke består af et romansk kor og skib, som usædvanligt for egnen er bygget i små, ukløvede kampesten. Foto: 2008.
Af .
Licens: CC BY SA 3.0

Guldager Kirke er en sognekirke, som ligger mod vest i Guldager, knap tre kilometer fra Ho bugt.

Kirkegård

Guldager Kirke

Kirken set fra nordøst.

Guldager Kirke
Af .

Siden middelalderen er kirkegården kun blevet udvidet mod vest, i omkring 1946. Et yngre kirkegårdsafsnit fra 1990’erne findes sydvest for den gamle kirkegård. Rundt om den gamle kirkegård er der træbevoksede jorddiger beklædt med kampesten.

Kirkegården har indgange i alle verdenshjørner. Den østre portal er ældst og blev oprindeligt opført i 1400-tallet eller 1500-tallet. Andre tilsvarende portaler fra middelalderen blev revet ned i 1800-tallet.

Kirkebygning

Guldager Kirke
Guldager Kirke. Foto: 2021.
Af .
Licens: CC BY SA 4.0
Guldager Kirke
Her ses Guldager Kirkes nordre dør i tilmuret tilstand. Foto: 2008.
Af .
Licens: CC BY SA 3.0
Guldager Kirke

Et solur over indgangen til våbenhuset i Guldager Kirke. Foto: 2008.

Af .
Licens: CC BY 2.0

Kirken består af et romansk kor og skib, som usædvanligt for egnen er bygget i små, ukløvede kampesten. I senmiddelalderen blev der tilføjet et våbenhus i syd og et tårn i vest.

Det usædvanligt lange skib har flere interessante detaljer. Oprindeligt havde kirken som alle andre middelalderkirker to indgangsdøre, som fandtes mod nord og syd i skibet. I Guldager Kirke sidder dørene dog helt usædvanligt midt på skibet, hvor de normalt ellers blev indsat i vestenden. Begge døre er bevaret: Den søndre er stadig i brug, den nordre i tilmuret tilstand. De fire vinduer i skibets nordmur er også oprindelige. En anden bemærkelsesværdig detalje er, at murene tydeligt snævrer ind mod østenden, så skibet er markant bredere mod vest end mod øst. Dette er sandsynligvis et bevidst valg af kirkens bygmester, da det bidrager til at få kirkerummet til at virke endnu længere, end det egentlig er.

I koret er der også bevaret flere oprindelige detaljer, herunder det cirkelrunde vindue i østgavlen, som er synligt som en niche udvendigt og indvendigt. Udvendigt kan man også se to oprindelige vinduer på nordsiden i form af tilmurede nicher.

Omkring år 1500 blev kirken væsentligt ombygget. Skibet blev forhøjet og fik sammen med koret hvælvede lofter, ligesom våbenhuset og tårnet blev opført inden for nogle årtier. Den præcise rækkefølge af disse byggearbejder er dog ukendte.

Våbenhuset er muret i munkesten og er udsmykket med en blændingsdekoration på taggavlen, dvs. dekorative murnicher.

Tårnet i munkesten har tidligere været et sømærke og minder i sin udformning om tårnene i Sneum Kirke og Tjæreborg Kirke. Tårnet er i tre etager og har øverst et saddeltag med gavle i øst og vest. Tårnrummet er forbundet med skibet gennem en rund bue, og via en trappe i nordmuren er der adgang til de øvre etager.

Kirkens tagværker er i egetræ og stammer sandsynligvis fra middelalderen.

Indvendigt er kirken præget af de hvidkalkede vægge, de hvælvede lofter og skibets vægge, der som nævnt konvergerer mod østenden.

Kalkmalerier

korbuen er der malerier af fire våbenskjolde med tilhørende indskrifter fra 1707.

Inventar og gravminder

I kirkens rige indretning er middelalderen repræsenteret af den romanske granitdøbefont og en usædvanlig fuldstændigt bevaret korbuekrucifiksgruppe fra omkring år 1300. Foruden den korsfæstede Kristus forestiller den også Jomfru Maria og Johannes, som flankerer Kristus.

Fra reformationstiden stammer den ene alterstage, pengeblokken og en tidlig stolegavl, der stammer fra herregården Sønderris’ herskabsstol og bærer årstallet 1546.

Af en herskabsstol for ejerne af Fovrfeld, sognets anden herregård, er der bevaret to låger fra 1582. Dette årstal daterer måske også kernen i kirkens øvrige stoleværk, dvs. kirkebænkene, som er næsten helt fornyet i gamle ungrenæssanceformer i 1888.

Interiøret præges af store inventarstykker i senrenæssancestil, anskaffet i Christian 4.s senere år og i Frederik 3.s tid.

Altertavlen er formentlig lavet af billedskæreren Jens Olufsen i Varde, mens det formentlig er kollegaen Jens Mortensen i Kolding, der har leveret den nogenlunde samtidige og i formerne beslægtede prædikestol. Begge inventardele må være ældre end 1646, da de ikke optræder i kirkens regnskaber, bevaret fra og med dette år.

Pulpituret, dvs. balkonen, blev opsat på grund af pladsmangel i 1651. Året efter blev pulpituret forsynet med malerier af Kristus og de 12 apostle.

Af gravminder i kirken kan nævnes to epitafier, dvs. mindetavler, fra 1772 og 1803, en gravsten fra 1790 og to kisteplader fra 1599 og 1679. På kirkegården findes to historisk interessante monumenter fra 1831 og 1840, samt et støbejernskors fra 1847.

Læs mere i Den Store Danske

Eksterne links

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig