Toksværd Kirke

Fra den tidligste kirke står murværket tilbage i koret og skibet, men der er ikke bevaret nogen rester af de romanske vinduer og døre.

Omkring år 1500 har koret fået et slankt, spidsbuet sydvindue, mens det oprindelige østvindue er muret om i gotisk form med spidsbue. Det er i dag blændet. Skibets fire vinduer er fladbuede. Koret og skibet fik desuden under taget retkantede gesimser og på skibets sydside en bloktandgesims. Deres taggavle er begge glatte med en enkelt tinde på toppen af skibets gavl.

I den sene del af den romanske periode udbyggede man skibet, så det fik to ekstra fag mod vest. Her havde man en norddør og et vindue mod nord, som man stadig kan se i tilmuret stand fra ydersiden.

I starten af 1500-tallet fik kirken et tårn med gotiske støttepiller. Nederst i tårnets vestside har der siden 1861 været indgang til kirken, hvor man opførte den spidsbuede portal. Øverst på murene er der til alle sider tvillingeglamhuller til klokkernes lyd. Tårnets taggavle har gotiske dekorationer af trappeformede kamtakker og spidsbuede højblændinger, dvs. høje murnicher.

Dette er opført samtidig med tårnet. Det har en fladbuet dør og gotiske dekorationer på taggavlen med kamtakker og et særegent blændingssystem.

Sakristiet er sikkert bygget som gravkapel af Jens Sparre omkring år 1600. Den nitakkede gavl mod nord deles vandret af to sandstensbånd. Under gulvet findes en gravkælder med tøndehvælv.

Kirken står i det indre hvidkalket, og rummet bærer præg af de murede, krydshvælvede lofter. Af kirkerummets gotiske hvælv er det ældste korhvælvet, som er fra omkring år 1400. Skibets fire hvælv er fra tiden omkring år 1500, og de er indbyrdes ret forskellige, men de er sikkert alligevel samtidige.

Den eneste bevarede detalje fra den tidligste romanske kirke er den runde korbue. Mod tårnrummet er der en spidsbuet, gotisk tårnbue.

Den romanske døbefont er af granit. Den har en svagt firkløverformet kumme, der et stykke under overkanten har en spinkel tovstav, dvs. et profileret bånd med tovsnoninger. Omkring skaftet løber en kraftig tovstav.

Alterbordets forside efterligner gotisk stil, men det er fra midten af 1500-tallet. Forsiden har seks fyldinger, hvoraf de tre øverste har foldeornamenter.

Altertavlen er fra højrenæssancen, og den er et arbejde af Bårse Herreds snedker fra ca. år 1600. Tavlen er en såkaldt katekismus-tavle, hvor midten er udfyldt af felter med skriftsteder. Til siderne herfor er der korinthiske søjler med prydbælter, og på ydersiderne er der storvinger med pelikaner på. Dette skyldes, at man længe troede, at pelikaner opfostrede deres unger med deres eget hjerteblod, hvorfor fuglene blev symboler på Kristi opofrelse.

I topstykkets to felter er der kronede skjolde, det ene med rigsvåben, det andet med et sammenslynget C og F. Det skal måske hentyde til, at tavlen kan være lavet i 1588, da Frederik 2. døde og Christian 4. blev konge. Topgavlen krones af en lille figur af den opstandne frelser.

Prædikestolen fra år 1606 er i stil fra højrenæssancen. Den er antagelig fra det schrøderske værksted i Næstved. Oprindelig har den været anbragt som en såkaldt lektorieprædikestol på tværs foran koret.

I de fire fag er der relieffer, som forestiller hyrdernes tilbedelse, Kristus på korset (krucifiksfiguren er fra 1800-tallet) med Maria og evangelisten Johannes, Kristi opstandelse, og i et bredere felt en kvindelig herme, dvs. en halvfigur på en halvsøjle. På hjørnerne er der statuetter af evangelisterne og kvindehermer, som symboliserer mådehold med kande og uskyld med lam.

Forrest i skibet er der herskabsstole i senrenæssancestil, og de er lavet i det schrøderske værksted i Næstved i årene 1610-1615. På gavlene er der anbragt store dydehermer af kærlighed, styrke, retfærd og klogskab. Topstykkerne er formet som adelsvåben, der bliver holdt af skjolddragere, som enten er børn eller vildmænd.