Spjellerup Kirke

I skibets vestligste fag er der rester af den romanske kirkes skib. Af skibets oprindelige detaljer er der kun påvist en enkelt rest af den rundbuede norddør.

Tårnets murværk afslører, at der har været et oprindeligt, romansk tårn, der i den senromanske periode blev bygget om. Herfra stammer den østlige taggavl, men om den fra første færd har haft kamtakker ligesom nu, kan ikke afgøres. Bevaret er dog en ejendommelig, firkløverformet gavlglug (et lille vindue i gavlen). Både gluggens form og murteknik tyder på, at gavlen tilhører den senromanske ombygning. Den vestlige taggavl lader til at være en delvis efterligning af den østlige. Hele vejen rundt løber der en frise med spidsbuer, og glamhullerne til klokkernes lyd sidder usædvanlig lavt på murene.

Bygningen var oprindeligt meget lille, hvilket kan være årsagen til, at den fik en måske enestående senromansk udvidelse, da man opførte sideskibe, som dog senere er revet ned.

Fra omkring år 1500 stammer de to tværbygninger. Den nordlige, som er materialehus, har fladbuede glugger og en nu kamløs gavl med tre spidse højblændinger, dvs. murnicher. Oprindeligt har udbygningen tjent som våbenhus.

Våbenhuset mod syd har i murene talrige kridtkvadre, der kan stamme fra de nedrevne romanske sideskibe. Dets gavl blev forhøjet endnu i sengotisk tid. Den har spidsbuede højblændinger, og på dens inderside spores ældre og lavere kamtakker.

Fra den oprindelige kirke stammer fire billedkvadre af faksekalksten, som hver har en dyrefigur i kraftigt relief af et svin og tre løver. To af løverne og svinet er blevet indsat i soklen under langhusets næstyngste afsnit, mens den tredje løve er i våbenhusets vestmur.

Da den romanske kirkes østende blev revet ned, erstattede man den i 1425-1450 med en gotisk korbygning på et fag af samme bredde som det oprindelige skib. I den seneste gotiske tid, efter år 1500, har man nedrevet østenden af det gotiske kor og givet langhuset en forlængelse på endnu et fag. Kort efter 1550 fik langhuset sin nuværende længde ved tilføjelsen af det østligste fag. Her har taggavlen fået kamtakker over et savskifte, hvor teglstenen er lagt på skrå, så deres hjørner vender udad.

I kirken står det indre hvidkalket, og kirkerummet bærer præg af de murede, hvælvede lofter, som for tilbygningernes vedkommende stammer fra deres respektive opførelser. Korets krydshvælv stammer dog fra perioden mellem den første og anden forlængelse af koret. Korets første forlængelse har et højtsiddende, indbygget stjernehvælv, som er usædvanlig fint udformet, mens hvælvet i den anden forlængelse er ottedelt med tværribber, der minder om et edderkoppespind.

Mellem skibet og tårnrummet er der i sengotisk tid blevet lavet en spids tårnbue.

Den romanske døbefont af granit har en lille kumme, som på siderne har fire cirkler med seksoddede stjerner. Herimellem er der palmeagtige blade. Det runde, forholdsvis høje skaft er langt og har en svær tovstav, dvs. et profileret bånd med tovsnoninger. Fodens kant og påfaldende form kunne tyde på, at foden er en oprindelig kumme, der er vendt.

På nordvæggen i skibets vestlige fag er der et sengotisk korbuekrucifiks med sidefigurer fra årene 1500-1525. Det har som navnet antyder oprindeligt været anbragt i korbuen. Det er sikkert fra samme værksted som Smerup-krucifikset. To dertilhørende sidefigurer er af Maria og Johannes evangelisten.

I Spjellerup Kirke står der en degnestol fra 1550-1575. I de halvrunde afsluttede gavle er der på vestsiden skårne ornamenter. Kirkens bænke er fra tiden efter 1850.

Prædikestolen fra 1615-1620 er i højrenæssancestil. Den har i fagene arkader med skriftsteder, og på hjørnerne står store figurer, som forestiller evangelisterne og Sankt Paul.

Altertavlen fra 1630-1640 er bruskbarok med forvredne og bevidst monstrøse ornamenter. Den har et anseligt storfelt, som er flankeret af atlanter, dvs. mandsfigurer, der indgår som bærende led i en bygningskonstruktion, der forestiller Moses og Johannes Døberen. Maleriet i midten blev anskaffet i 1846. Det er et oliemaleri på lærred, som forestiller hyrdernes tilbedelse.