Fakse Kalkbrud.

.

Faxe Kirke.

.

Faxe Kirke.

.

Faxe Kirke.

.

Faxe, tidligere Fakse, by på Sydøstsjælland og administrativt, kulturelt og kommercielt centrum for et stort opland; 4017 indb. (2017). Byen var indtil 2007 administrationscentrum for Fakse Kommune.

Faktaboks

Etymologi
Fakse nævnes i 1231 som Faxæheret, af gammeldansk fax 'manke', om skovbevoksning.

Byudviklingen, der har været påvirket af kalkbruddet mod øst, foregik indtil 1960'erne især langs udfaldsvejene. I dag er størstedelen af arealet mellem bymidten og omfartsvejen mod vest bebygget. Beliggenheden på den vestlige skråning af Faxe Banke er imponerende, og trods dens lave bebyggelse kan byen ses viden om.

Naturlandskabet er præget af Fakse Kalkbruds 100 ha store udgravning, mens Faxe Bryggeri og lakridsfabrikken Haribo betyder meget for det økonomiske landskab.

Feddet Camping, en af landets første campingpladser, blev i 2000 genåbnet med særlig appel til naturinteresserede gæster. I 1990 oprettedes Uddannelsescenter Østsjælland (VUC).

Faxe har endvidere sygehus (1890), hvor kommunen 2013 indrettede sundhedscenter, samt flere plejehjem. Rasmus Svendsens Skole, hvis fundats stammer fra 1644, regnes for Danmarks ældste bevarede landsbyskole.

Faxe Kirke er bygget efter 1492. Tidligere har der samme sted stået en kalkstenskirke, hvorfra få dele er genbrugt. Den nuværende kirke er opført af munkesten med bånd af kridtsten.

Faxe Kirkes hjemmeside; se kort, foto m.m. på www.korttilkirken.dk

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig