Solbjerg Kirke (Mors)

Kirken består af et romansk kor og skib samt et nu afkortet sengotisk tårn og et nyere våbenhus mod nord. De romanske bygningsdele er opført i granitkvadre på en sokkel med skråkant. Murværket er stærkt muret om, og kirken står i dag med blanke, synlige kvadre og enkelte hvidkalkede partier. Hvidkalkede er også våbenhusets små, gule mursten og tårnet. Kun tårnets syd- og vestvendte kvaderpartier står blanke. Murværket har adskillige stenhuggerfelter. Et stenhuggerfelt er en regelmæssig eller uregelmæssig figur indhugget i en kvader, som ofte laves for at tilsløre en ujævnhed i stenen.

Kun kirkebygningens nordvindue i koret er oprindeligt, da kirken er præget af flere større istandsættelser med ændringer af vinduerne. Rundt om de nyere vinduer ses derfor murstenspartier fremfor kvadre. Bl.a. blev en istandsættelse i 1905 udført af arkitekt Erik Bayer, mens øverste stokværk, dvs. etage, i tårnet blev tilføjet i 1928 af arkitekt A. Skyum. Tårnet har rundbuede glamhuller mod hvert verdenshjørne, og en lav, rundbuet arkade adskiller tårnrummet fra skibet. Indvendigt er også korbuen, som har profilerede kragsten, dvs. sten med en fremspringende profil, bevaret fra romansk tid, men den er stærkt ophugget. Triumfmuren er sandsynligvis gennembrudt omkring år 1600 for at skabe opgangen til prædikestolen.

I 1907 fremkom der rester af kalkmalerier fra fire forskellige perioder i kirken. Bl.a. en mandorla, dvs. en oval ramme, som ligner en glorie, og en korsfæstelsesscene fra omkring 1550 på triumfvæggen. De ældste, spredte fragmenter var fra 1200-tallet. Disse er i dag overkalkede.

Et romansk alterbord er bevaret bag altertavlen, men dækket af et nyere panel i renæssancestil. Altertavlen er i senrenæssancestil og har en karakteristisk baldakin fra 1666, som er unik for øen og stilistisk meget tæt forbundet med altertavlen, inklusive dens senere ændringer. Selve altertavlen minder om den i Bjergby Kirke. Storfeltets maleri, som forestiller en korsfæstelsesgruppe, er oprindeligt.

Døbefonten er romansk og i granit med en kumme formet som et firkløver. Prædikestolen er i ungrenæssance fra omkring 1600, og dens lydhimmel, dvs. baldakinen over den, er fra samme tid. I prædikestolens storfelter er der malerier fra omkring 1650, som minder om dem i Sundby Kirke. De forestiller Kristus med Verdenskuglen og de fire Evangelister.

Stoleværket har årstallet 1706 indskåret i en gavl, men det meste af stoleværket stammer højst sandsynligt fra omkring 1600-1625. Mange paralleller ses til stoleværket i Blidstrup Kirke, men i Solbjerg fremstår det større i sin helhed.

En præstestol af skabsform i empirestil står i korets nordvesthjørne. Ligeledes ses en bænk, som måske er en brudebænk af renæssancepaneler fra 1600-tallet. Et skab fra slutningen af 1700-tallet er nu placeret i tårnets første stokværk.

Klokken er støbt af Hans Henriksen i 1475, men kirken har også fået en ny aflastningsklokke.

I koret hænger et epitafium, dvs. en mindetavle, for sognepræst Jens Knudsen med familie fra 1674. Et fragment af en romansk gravsten sidder indmuret i tårnets sydside.

Kirkegården har et skrånende terræn og er omgivet af kampestensdiger. En fodgængerlåge findes mod øst på kirkegården, mens en køreport er etableret mod nord mellem kløvede granitstolper.

• folkekirken
• kirkearkitektur

• Danmarks Kirker
• Solbjerg Kirke på Sogn.dk