Faktaboks

Smerup Kirke
Sogn
Smerup Sogn
Provsti
Tryggevælde Provsti
Stift
Roskilde Stift
Kommune
Faxe Kommune
Smerup Kirke

Smerup Kirke er en gotisk langhuskirke, der står hvidkalket med røde tegltage. Her ses korets gavl med små kamtakker og et blændingssystem med bl.a. et firkantet mønster af fletværk.

Af .
Licens: CC BY SA 3.0

Smerup Kirke er en sognekirke, der ligger vestligt i den lille landsby Smerup omtrent 10 kilometer øst for Faxe.

Danske kirker ligger normalt stik øst-vest, men i Smerup Kirke afviger korets orientering en del mod nord.

Kirkebygningen

Kirken er et gotisk langhus, da den har et langt kirkerum, hvor skibet og koret går i et. I skibets mure er der rester af den romanske kirke. I gotisk tid forlængede man kirken mod øst og vest og supplerede den med et sakristi (et præsteværelse), et våbenhus og et tårn.

Kirken står i dag hvidkalket med røde tegltage.

Det romanske skib

I den romanske kirke har skibet oprindeligt haft en dør mod syd og en mod nord. Af dem er den sydlige stadig i brug i en omdannet form, mens den nordlige er muret til. Der har angiveligt kun været et vindue i hver langmur.

Skibets forlængelse mod vest

Den tidligste tilføjelse til den romanske kirke er skibets forlængelse med et fag mod vest fra 1350-1450.

Tårnet

Tårnet er rejst i årene 1450-1500. Under taget er der tvillinge-glamhuller til klokkernes lyd i spidsbuede murfelter. Taggavlene har gotiske dekorationer af trappeformede kamtakker og spidsbuede højblændinger, dvs. høje murnicher.

Korets forlængelse mod øst

Efter år 1500 er det romanske kor blevet erstattet med et langhuskor, hvor der er mønster øverst i murværket, som kaldes bloktandgesimser. Det har på gavlen små kamtakker og et rigt blændingssystem, hvor der bl.a. er en firkant med et muret mønster af fletværk.

Sakristiet

Sakristiet er også fra den gotiske periode. Det har under taget bloktandgesimser, og på gavlen er der kamtakker og højblændinger af samme karakter som korgavlens.

Våbenhuset

Våbenhuset foran syddøren er opført i munkesten, men alle enkeltheder er fornyede, og den femtakkede gavl er muret om med små gule sten.

Alle vinduer og døre er nygotiske med støbejernsstel fra omkring år 1850.

Kirkens indre

I kirken står det indre hvidkalket, og kirkerummet bærer præg af de murede, krydshvælvede lofter. Før det romanske kors ombygning er det forlængede skib overdækket med tre ensartede krydshvælv. Tilbygningerne har ligeledes krydshvælv fra deres opførelse. Mellem tårnrummet og skibet er der en spids tårnbue.

Inventar

I Smerup Kirke er der bevaret en anseelig mængde større inventarstykker fra middelalderen og renæssancen.

Døbefonten

Den romanske døbefont stod oprindelig i Havnelev Kirke. Den har en enkel, svær kumme uden dekorationer.

Bænke og stole

I kirken er der i korets sydvestlige hjørne bevaret en degnestol fra midten af 1500-tallet. Skibets bænke er for en stor dels vedkommende fra højrenæssancen med dekorative udskæringer, døre og trekantgavle.

Prædikestolen

Prædikestolen fra 1605 er i højrenæssancestil. Den har tre fag med arkader. På hjørnerne står der fire evangelistfigurer.

Korgitter og krucifiksgruppe

Mellem skibet og koret er der et korgitter, som i hvert tilfælde delvist er fra 1600-tallet. Herpå står der et sengotisk korbuekrucifiks med sidefigurer fra begyndelsen af 1500-tallet. Sidefigurerne forestiller Maria og Johannes Døberen.

Alteret

Altertavlen er fra 1630-1640. Den er udformet i bruskbarok stil med forvredne og bevidst monstrøse ornamenter. Storfeltets ornamenterede ramme flankeres af to store, bærende sidefigurer, der forestiller Moses og Johannes Døberen. Maleriet i midten forestiller kvinderne ved graven, og det er signeret "F. Storch 1859". I topfelterne sidder der to mørknede og skallende malerier på træ af Kristus i Getsemane have og opstandelsen, som sikkert er de oprindelige.

Kirkegården

Kirkegården er omgivet af en mur af kløvede kampesten fra tiden efter 1850, og der er hovedindgang fra øst.

Læs mere i Den Store Danske

Eksterne links

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig