Havnelev Kirke

Den ældste del af kirken er skibets mure, der er bevaret fra den romanske opførelse. Her har der oprindeligt været en dør mod syd og en mod nord, men hvor syddøren er i brug i omdannet form, er norddøren helt forsvundet. I den østlige del af sydmuren har der været en vinduesgruppe med tre vinduer fra en ombygning i anden halvdel af 1200-tallet på overgangen til den tidlige gotik.

Det gotiske kor er opført i munkesten som erstatning for et romansk kor. I denne del af kirken er alle oprindelige detaljer forsvundet med undtagen af hvælvet.

Sakristiet på korets nordside er fra tiden omkring 1500-1525. Det er den eneste bygningsdel, som endnu har gamle ydermure. Her kan man se murene af kridtkvadre med enkelte bælter af munkesten. Det har på taggavlen gotiske dekorationer af trappeformede kamtakker og højblændinger, dvs. høje murnicher.

I 1880 styrtede det gamle tårn ned. Da man skulle opføre det nye og våbenhuset, skalmurede man alle ydermure med røde sten, så kirken med undtagelse af sakristiet fremtræder som en nygotisk bygning med støbejernsvinduer.

Kirkens hovedistandsættelse blev ledet af arkitekt Theodor Zeltner.

Mod syd har våbenhuset en spidsbuet dør, og det har en taggavl med dekorationer, der efterligner gotiske med kamtakker og højblændinger.

I den vestlige mur er der et vindue, og under taget er der friser. Herunder ses spidsbuede tvillinge-glamhuller til klokkernes lyd, der sidder i spidsbuede murfelter. Taggavlene er prydet med nygotiske kamtakker og højblændinger.

I kirken står det indre hvidkalket, og kirkerummet bærer præg af de murede, krydshvælvede lofter. I koret er det kuppelagtige hvælv fra den tidlige gotik, mens der i skibet og sakristiet er indbygget to sengotiske hvælv. Både triumfbuen og tårnbuen er hugget spidse.

Foran alterbordet er der et sengotisk panel fra 1552. Det har to rækker af fire felter med dekorationer, hvoraf de øverste er forskellige rosetter, mens de nederste er af såkaldt folde- og rankeværk.

Altertavlen fra 1630-1640 er i bruskbarok med forvredne og bevidst monstrøse ornamenter. Den har yderst nyere storvinger med forskellige slyngede ornamenter, og på indersiden står der figurer af Moses og Johannes Døberen. Denne type figurer kaldes atlanter, da de som guden Atlas, der bar himmelhvælvet, bærer ledet ovenover. I topfelterne er der malerier af Kristi opstandelse og himmelfart. I altertavlens midte er der et usigneret maleri på lærred af Kristus i Getsemane have af Frederik Ludvig Storch fra 1800-tallet.

Prædikestol fra 1613 er sikkert udført af Engelbert Chastensen. Den har i fagene arkader, og heri er der skriftsteder. På hjørnerne er der figurer af evangelisterne.

Døbefonten i støbejern er fra tiden efter 1850. Den har en kumme med otte sider, et højt, ottekantet skaft og en lignende base. Den er karakteriseret ved sine geometriske og bladornamentale dekorationer.

Der er en lignende døbefont i Frøslev Kirke.

Den romanske døbefont står nu i Smerup Kirke.