Rybjerg Kirke er en sognekirke, der ligger i den lille by Kirkeby i den nordlige del af halvøen Salling. Bygningen er, for egnen, ganske stor og omgives af bebyggelse og marklandskab.
Den nordøstlige del af byen udgøres af Gammel Rybjerggård, og nord herfor er der fundet arkæologiske spor efter oldtidsbebyggelse. Et stykke mod sydøst, ved Eskær Skov lige syd for Thise, ligger herregården Eskær, hvis ejere gennem tiden har præget kirken.
Kirkegården indhegnes af stendiger, som følger ældre skel. Umiddelbart nord for kirkegården er der gjort et arkæologisk fund (danefæ).
Kirkens bygningshistorie er kendetegnet af flere overordnede faser fra romansk tid og frem til senmiddelalderen. Materialeanvendelse og formsprog er kendetegnende for området, men Rybjerg Kirke adskiller sig fra områdets øvrige kirker ved dens anseelige størrelse. Sydportalens udformning vidner desuden om forbindelser til domkirkebyggeri i Viborg.
Bygningen udgøres af et romanskapsis, kor og skib med to sengotiske tilføjelser i form af et tårn i vest og et våbenhus på nordsiden. På sydsiden blev der i 1766 opført et gravkapel (korsarm i dag). De romanske dele er opført i granitkvadre over dobbeltsokkel med afrundet profil over et skråkantet led. I apsissen er det rundbuede østvindue åbent.
Den oprindelige norddør mellem våbenhus og skib omkranses af søjler med ornamenterede kapitæler og et glat tympanonfelt, dvs. overligger over døren. Den oprindelige syddør er tilmuret; omkring denne er der en romansk portal med buerelief, frisøjler med ornamenterede kapitæler og baser samt tympanonfelt med relief af Sankt Nicolaus af Myra. Den anseelige portal vidner om forbindelser til domkirkebyggeriet i Viborg.
Det sengotiske tårn er opført i genanvendte kvadre og munkesten. Tårnet er tydeligvis skalmuret i stort omfang i dets øverste dele, og det krones af et pyramideformet blytag, formentlig fra midten af 1700-tallet. I forhold til skibet er tårnet relativt smalt, hvilket også ses indvendigt, hvor der kun er plads til enkeltmandsstole i hver side af tårnrummet. Adgang til mellemstokværket, dvs. mellemetagen, sker udefra via en trappe på nordsiden.
Det sengotiskevåbenhus, som er både usædvanligt stort og højt, er opført i munkesten og genanvendte kvadre. Desuden er der indmuret rundbuede, romanske vinduesoverliggere i den østlige sokkel. Over den rundbuede dør er der seks tilspidsede højblændinger, dvs. murnicher. Hele våbenhuset fremstår hvidkalket på nær kvadersoklen.
Tilbygningen på sydsiden blev påført i 1766, oprindeligt som et gravkapel for justitsråd Mads Hastrup (1700-1767), ejer af Eskær. Den brede bygning er i de nedre dele opført i granitkvadre over profileret sokkel, mens de øvre dele er opført i mursten, som er hvidkalkede. Rundt om den fladbuede indgang er der indsat gule mursten. På gavlen ses initialer, MH, og årstal, 1766, i jerncifre. Kapellet er opført således, at det "omfavner" triumfbuen med den ene flankemur mod koret og den anden mod skibet.
Indvendigt er væggene hvidkalkede, og koret og skibet dækkes af gråmalede bjælkelofter. Både kor- og apsisbuen har synlige kragbånd, dvs. de nederste sten, som buen hviler på. På korbuens kragbånd er der udhugget tovsnoningsornament på hjørnerne.
Stoleværket, dvs. kirkebænkene, er malet i grå og røde nuancer. Tårnrummet dækkes af krydshvælv og forbindes til skibet via en spids tårnbue, som blev genåbnet ved istandsættelsen i 1930'erne. Kapellet dækkes af et otteribbet hvælv. Den forhenværende begravelse blev ryddet i midten af 1800-tallet, hvorefter rummet blev inddraget som en del af kirkerummet med opstilling af bænke og orgel.
Alle bygningsdele har blytag. Tagkonstruktionernes dele, spær og hanebånd, er af nyere dato.
I 1930’erne udførtes en hovedistandsættelse af kirken ved arkitekt Søren Vig-Nielsen. Desuden udførtes i 1991 forskellige arbejder ved kirken, herunder istandsættelse af murværk på koret, skibet og tårnet.
Kirkens historiske inventar består primært af dele fra middelalderen og fra 1600-tallet.
Ældst i kirkerummet er den romanske døbefont af granit samt det romanske alterbord af kvadre.
Dele af et højgotisk korbuekrucifiks fra starten af 1300-tallet er bevaret og i dag opsat på et nyere kors.
Kirkens klokke er fra 1471.
Dåbsfadet er sydtysk fra ca. 1575 med senere våben for slægterne Krabbe og Rantzau.
Altertavlen er et renæssancearbejde fra starten af 1600-tallet. Tavlen er arkitektonisk opbygget og har et storstykke med midterfelt og sidestykker, der adskilles af søjler. Foroven afsluttes tavlen af en trekantsgavl med tandsnit. Forneden er der et postamentfelt med fremskudte felter med løvemasker, placeret lige under storstykkets søjler. Midterfeltets maleri af Jesus' korsfæstelse er fra 1935. Sidestykkerne har tekstfelter fra samme tid, der formentlig er udført som en kopi af tavlens oprindelige tekstfelter. Altertavlens bemaling er en delvist afdækket og rekonstrueret bemaling fra 1710. Dette gælder også topstykkemaleriet. Tidligere havde tavlen i en kort periode, fra 1910 til 1935, andre malerier: I midterfeltet er en kopi efter Carl Bloch og i sidestykkerne er der knælende engle. Disse malerier er i dag ophængt i kirken.
Prædikestolen og lydhimlen, dvs. baldakinen over prædikestolen, er fra 1600-tallet, ligesom altertavlen. Prædikestolen har fire retvinklede felter, der på hjørnerne adskilles af søjler. Foroven og forneden er der fremskudte partier med løvehoveder. Stolens malerier er fra 1935 og udført som kopier af 1700-talsmalerier fra Tøndering Kirke. Prædikestolens oprindelige malerier med evangelister er i dag ophængt i kirken.
Fra den tidligere begravelse i sydkapellet er der bevaret en oval kisteplade over Mads Hastrup (1700-1767).
.JPG){kind=link}
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.