Tøndering Kirke

Kirkegården indhegnes af stendiger, som følger ældre skel. Ikke langt mod sydøst ligger herregården Hegnet, hvis ejere gennem tiden har præget kirken.

Bygningshistorien er kendetegnet ved flere overordnede faser fra romansk tid og frem til senmiddelalderen. Materialeanvendelse og formsprog er kendetegnende for området, herunder særligt det vestjyske tårn med høje gavle og øst-vest vendt saddeltag.

Bygningen udgøres af romansk apsis, kor og skib med et sengotisk tårn i vest og et nyere våbenhus mod syd fra 1913. De ældste dele er opført i granitkvadre over en profileret sokkel og står i blankt facademurværk med synlige sten og hvidkalkede detaljer.

Ved den oprindelige syddør mellem skib og våbenhus ses vanger i granit og et tympanonfelt, dvs. overligger over døren, indrammet af en rundstav. På skibets nordside ses den oprindelige norddør tilmuret. På samme side af skibet er der også et tilmuret, rundbuet vindue.

Det sengotiske tårn er primært opført i munkesten med marksten og kvadre på den nederste tredjedel. Tårnet står hvidkalket på nær det nederste af vest- og sydfacaden, som står i blankt facademurværk med synlige sten. På den kalkede del af tårnet ses murværkets konturer tydeligt. Saddeltaget er øst-vest-vendt, og på nordgavlen er der rundbuede blændinger, dvs. murnicher. Adgang til første stokværk, dvs. mellemetagen, sker via en udvendig trappe på nordsiden. I det indre murværk på første stokværk er der indmuret en rundbuet vinduesoverligger.

Det nyere våbenhus, som blev rejst ved istandsættelsen i 1913 og erstattede et ældre fra 1871, er opført i røde mursten. Den rundbuede portal har sider i granit og på gavlen er der blændinger.

Indvendigt er væggene hvidkalkede og koret og skibet dækkes af grågrønne bjælkelofter, mens apsissen har halvkuppelhvælv. Apsisbue og korbue står i blankt murværk (granitkvadre). På korbuen er der profilerede kragbånd, dvs. de nederste sten, som buen hviler på. Opgang til prædikestolen sker gennem triumfmuren. Det øvrige stoleværk, dvs. kirkebænkene, er malet i grå og grønne farver. Tårnrummet dækkes af krydshvælv.

Hele kirken har tegltag på nær apsissen, som har blytag. Det eksisterende tagværk er historisk med ældre dele, dog er det blevet ombygget.

Det historiske inventar består primært af dele fra 1600-tallet og nyere tid.

Ældst i kirkerummet er den relativt store romanske døbefont af granit. Den har glat kumme med en randprofil, dvs. profilering øverst.

Dåbsfadet er af nederlandsk type fra 1633.

Altertavlen er et renæssancearbejde fra 1600-tallets begyndelse. På altertavlen er der toscanske søjler, vinger og topstykke (meget lig tavlen i Nautrup Kirke). I storfeltet og topstykket er der malerier (Nadveren og Getsemane), mens der på sidefelterne er skriftfelter. Den nuværende staffering, dvs. bemaling og udsmykning, er antagelig fra starten af 1700-tallet, ligesom malerierne, det hele bekostet af Albert Deichmann, ejer af Hegnet.

Prædikestolen er også et renæssancearbejde fra 1600-tallet. Den har søjleinddelte arkadefelter, dvs. rundbuede felter, med malerier af evangelisterne, som antagelig er samtidige med altertavlens malerier og staffering.

Et tidligere altertavlemaleri af Emmaus fra 1905 hænger endnu i kirken.

Kirkens stoleværk med runde gavltopstykker er fra istandsættelsen i 1913.

En middelalderlig Maria-figur fra en tidligere, sengotisk altertavle, opbevares i dag på Museum Østjylland efter at være blevet fundet på kirkens loft. Figuren dateres til 1475-1500 og forestiller en stående Maria med barnet som "Den apokalyptiske Madonna".

På kirkegården, syd for kirken, ligger en romanskgravsten med et kors på. Opsat på skibets nordvæg er en meget velbevaret figursten, dvs. gravsten med helfigurer, over Anders Skeel, ejer af Hegnet, og hustruer fra slutningen af 1500-tallet.

• folkekirken
• kirkearkitektur

• Museum Østjylland

• Tøndering Kirke på sogn.dk