Nautrup Kirke

Kirkens bygningshistorie er kendetegnet ved flere overordnede faser fra romansk tid og frem til senmiddelalderen. Materialeanvendelse og formsprog er kendetegnende for området, herunder det vestjyske tårn med høje gavle og øst-vest vendt saddeltag. Kirken adskiller sig fra egnens øvrige kirker ved det runde trappehus ved tårnets nordside.

Bygningen udgøres af et romansk kor og skib med to tilbygninger i form af et tårn i vest og et våbenhus mod syd, begge tilføjet i 1931. De romanske dele er opført i granitkvadre over skråkantet sokkel og fremstår primært i blankt facademurværk.

Kvaderstensmurværket fremstår meget stringent og blev formentlig kraftigt ombygget ved istandsættelsen i 1931. I denne forbindelse forsvandt mange bygningsarkæologiske detaljer, men norddøren ses i dag tilmuret (med røde mursten) og med en retvinklet overligger. Den endnu åbne syddør mellem våbenhuset og skibet krones af et tympanonfelt, dvs. en overligger over døren, og et rundbueslag.

Et tidligere antagelig sengotisk tårn var allerede forsvundet i 1700-tallet. Det nuværende tårn med halvrundt trappehus på nordsiden er opført i mursten og kvadre og er primært hvidkalket. De glatte gavle er nord-syd vendte og midt på tagryggen ses en vindfløj med årstallet for opførelsen, 1931. I tårnets vestmur er der indsat en romansk gravsten med kors på. Det samtidige våbenhus er helt hvidkalket.

Indvendigt er væggene hvidkalkede, og koret og skibet dækkes af bjælkelofter i grå nuancer. Korbuen fremhæves med ukalkede vanger og har profilerede kragbånd, dvs. de nederste sten, som buen hviler på.

Stoleværket, altså kirkebænkene, er malet i grå, grønne og røde farver. Tårnrummet dækkes af hvælv.

Hele kirken har tegltag på nær trappehuset, som har blytag. I kirkens tagværk findes ældre dele, både i eg og fyrretræ.

Kirken undergik en noget hårdhændet hovedistandsættelse i 1931 ved arkitekt Søren Vig-Nielsen.

Kirkens historiske inventar strækker sig over flere perioder med dele fra primært 1600-tallet. Ældst i kirkerummet er den romanske døbefont af granit.

Kirkens klokke er antagelig fra anden halvdel af 1200-tallet.

Både altertavle og prædikestol er fra begyndelsen af 1600-tallet. Tavlen er et renæssancearbejde med korinthiske søjler, vinger og topstykke, meget lig tavlen i Tøndering Kirke. I midtfeltet er der i dag indsat et nyere krucifiks fra 1931, mens maleriet i topfeltet af opstandelsen antagelig stammer fra 1686. Tavlens nuværende staffering, dvs. bemaling og udsmykning, er fra samme tid.

Prædikestolen, som også er et klassisk renæssancearbejde, har arkadefelter, dvs. rundbuede felter, inddelt af korinthiske søjler. I felterne ses nyere malerier, som fremstiller dyderne.

Også kirkens dåbsfad, et nederlandsk arbejde med en ørn i bunden, er fra 1600-tallet.

En lille malmlysekrone fra omkring 1700 hænger over midtergangen.

I skibet hænger et epitafium, dvs. en mindetavle, over sognepræst Alexander Basballe og hustruer. Epitafiet, som er udført omkring 1755, er et rokokoarbejde med et centralt skriftfelt indrammet af halvsøjler og et maleri i topfeltet.

Kirkegården omkranses af stendiger, som følger ældre skel. Ved indgangene i øst og syd er der ældre, murede piller, som krones af kugler. I den sydlige del af kirkegården er der indrettet en mindelund med sten fra nedlagte gravsteder. Omgivelserne er omfattet af en Provst Exner-fredning.

• folkekirken
• kirkearkitektur

• Nautrup Kirke på sogn.dk