Faktaboks

Ramsing Kirke
Sogn
Ramsing Sogn
Provsti
Salling Provsti
Stift
Viborg Stift
Kommune
Skive Kommune
Ramsing Kirke
Ramsing Kirke består af en romansk kerne og senere 1800-talstilføjelser, som rimeligvis har erstattet ældre dele (heriblandt formentlig et sengotisk tårn).
Af .
Licens: CC BY SA 3.0

Ramsing Kirke er en sognekirke, der ligger nordligt i Ramsing by i den sydlige del af halvøen Salling.

Kirkegården

De velholdte stendiger med græsklædt top følger ældre kirkegårdsskel. Mod sydvest omgrænses kirkegården af et mindre skovområde. Sydvestligt for kirken ligger herregården Bustrup, hvis ejere gennem tiden har præget kirken.

Kirkebygningen

Kirkens bygningshistorie er kendetegnet ved en romansk kerne og senere 1800-talstilføjelser, som rimeligvis har erstattet ældre dele, heriblandt formentlig et sengotisk tårn. Materialeanvendelse og formsprog er kendetegnende for området.

Bygningen udgøres af et romanskkor og skib med våbenhus og tårn fra anden halvdel af 1800-tallet. De romanske dele er opført i granitkvadre over skråkantet sokkel og står i rå facademur med hvidkalkede detaljer, hvormed materialebrug og blændinger, dvs. murnicher, fremhæves.

Den oprindelige norddør er tilmuret, men syddøren er i behold, dog noget udvidet. Koret har mod nord og øst tilmurede rundbuede vinduer.

De nu eksisterende tilbygninger fra 1800-tallet har rimeligvis erstattet ældre, formentlig sengotiske, dele. Våbenhuset er opført ud for syddøren i 1875 i genanvendte granitkvadre og kløvet kamp. Fire år senere, i 1879, blev tårnet opført i røde mursten med granitsokkel. På tårngavlen ses rundbueblændinger i nord og syd.

Indvendigt er væggene hvidkalkede, men konturer og murværksdetaljer anes gennem kalken. Sydøstligt i skibet er der en niche, som muligvis tidligere har rummet et middelalderligt sidealter. Over skibet er der kassetteloft, mens koret er dækket af et bjælkeloft i grå og røde farver. Korbuen er en del udvidet og står med skråkantede kragbånd, dvs. de nederste sten, som buen hviler på. På nordsiden over kragbåndet ses et cirkelkors indfældet i stenen. Både tårnrum og våbenhus er dækket af bjælkeloft i samme farver som korets loft. Stoleværket er malet i de samme nuancer.

Hele kirken har blytag. Tagværket over skibet er meget ombygget, men der er ældre dele og nye lasker, der støtter de gamle egebjælker. Over koret findes også ældre dele i tagværket.

Istandsættelser

Kirken undergik en hovedistandsættelse i 1957. Desuden blev kirkens historiske inventar istandsat omkring år 1999.

Kalkmalerier

En kalkmalet indskrift fra 1300-tallet over korbuens nordlige kragbånd er i dag gået tabt (overkalket).

Inventar

Ramsing Kirke
Altertavlen er fra begyndelsen af 1600-tallet. I felterne på altertavlen er der pietistiske malerier udført i 1717, skænket af Oluf Worm de Lassen (død 1763), ejer af herregården Bustrup.
Af .
Licens: CC BY SA 4.0
Ramsing Kirke
Prædikestol med lydhimmel fra begyndelsen af 1600-tallet. I storfelterne er der malerier fra 1717, ligesom på altertavlen.
Af .
Licens: CC BY SA 4.0

Kirkens historiske inventar rummer væsentlige dele fra 1500-, 1600- og 1700-tallet. Ældst i kirkerummet er dog det romanske alterbord af granit med helgengrav samt den enkle, romanske døbefont, også af granit.

En sengotisk krucifiksfigur repræsenterer også det middelalderlige kirkerum. Det er ophængt i skibet.

Dåbsfadet er sydtysk, udført omkring 1575 med fremstilling af bebudelsen. Alterbordet dækkes af en alterbordsforside fra 1560 med maleri af korsfæstelsen og våben for rigsråd Erik Krabbe, ejer af Bustrup, og hustru Margrethe Reventlow.

Både altertavlen og prædikestolen med lydhimmel, dvs. baldakin, er fra begyndelsen af 1600-tallet. Førstnævnte er et veludført renæssancearbejde med indskrift og våben for Tyge Krabbe (død før 1613), ejer af Bustrup, og hustru Ingeborg Juel (død efter 1608). Tavlen består af et tredelt storstykke med søjleinddeling og et topstykke. I felterne er der pietistiske malerier udført i 1717, skænket af Oluf Worm de Lassen (død 1763), ejer af Bustrup.

Prædikestolen og lydhimlen er udført i samme stil som tavlen. Prædikestolen er inddelt i flere fag med rektangulære storfelter inddelt af søjler. I postament og gesims er der skriftfelter. I storfelterne er der malerier fra 1717, ligesom på altertavlen. Den sekskantede lydhimmel har udskårne detaljer.

I skibet over våbenhusdøren hænger der et 1800-talsmaleri af nadveren.

Læs mere i Den Store Danske

Eksterne links

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig