Maugstrup Kirke

Kirkegården, som er udvidet i 1879, er omgivet af et dige af beplantede, kløvede kampesten. Mod nordøst findes en køreport, og i sydvest og syd er der fodgængerlåger.

Kirken består af et romansk skib, opført i granitkvadre, samt fem gotiske tilbygninger, herunder en østforlængelse, et sakristi, et våbenhus, et tårn og et tilhørende trappehus, alle opført i munkesten.

I den romanske del af bygningen, hvoraf kun skibet endnu står, findes der et enkelt bevaret oprindeligt vindue, mens den oprindelige norddør er bevaret som er tilmuret niche. Den oprindelige syddør er stadig i brug om end noget udvidet.

I gotisk tid blev det oprindelige romanske kor erstattet af den nuværende korforlængelse. Den havde først kamtakker på gavlen, men disse måtte i 1884 vige pladsen for den nuværende glatte kamgavl. Den langstrakte korforlængelse har helt fra begyndelsen været overhvælvet med to ottedelte hvælv.

Kort efter østforlængelsen blev sakristiet lige nord for bygget. Sakristiet har været brugt som skole, hvilket nævnes i 1711. Derfor findes der også i nordvæggen en oprindelig kamin, som har været brugt til at opvarme rummet. Kaminen har også førhen været anvendt til at smelte blyplader fra kirkens tag om.

I kirkens lille våbenhus syd for skibet, som i 1711 blev kaldt for ”Dørrehuset” har der også været en kamin, men i dag er der ingen spor derefter. I gavlen er der en lille glug, altså et hul, og i det indre ses der i murværket en fladbuet niche mod vest.

Tårnet, som er forbundet med skibet gennem en spidsbuet arkade, har tre stokværk og har øverst et pyramidespir. På klokkestokværket er der på alle fire sider to glamhuller, altså huller, hvor lyden fra klokken kan brede sig. Tårnets syd- og vestmur er helt skalmuret i 1730’erne og har en del murankre, hvoraf nogle former årstallet 1732 og Christian d. 4.s monogram også indgår. Tårnet brændte i 1811, og den nuværende tagkonstruktion er derfor fra denne tid.

Kirkens tagværk er altovervejende fra gotisk tid, hvor der foruden de mange tilbygninger også blev lagt et nyt, højere tag.

Kirken står i dag indvendigt med fladt, gråmalet bræddeloft i skibet og hvælvede lofter i østforlængelsen, i tårnrummet og i sakristiet.

Kirken har i dag ingen kalkmalerier, men i 1904 blev der undersøgt en renæssancebemaling, som sandsynligvis var fra 1652, og som var blevet overkalket igen i 1783. Der har også tidligere været tæppeagtige ornamenter i kirken, og på nordvæggen 12 apostle, på sydvæggen to. I koret blev der i 1909 lavet en dekoration, men denne er igen siden overkalket.

Kirkens ældste inventarstykke er den romanske døbefont af granit, som er udsmykket med arkader på både kummen og foden. I 1828 blev fonten malet, men den fremstår nu igen i sine naturlige farver.

Altertavlen er relativt enkel i sin stil og stammer fra 1610. Den er malet i røde og blå farver med to hvidmarmorerede søjler, som flankerer det midterste maleri, som forestiller den sidste nadver. På hver side af hovedmaleriet er der to mindre malerier, som forestiller hhv. Kristus på korset og Moses med sin stav foran kobberslangen.

Kirkens alterbord er af fyrretræ og stammer fra 1856.

Prædikestolen er samtidig med alterbordet og er fremstillet som en løs efterligning af renæssancestil. Den er primært i blå nuancer med flere forgyldte detaljer.

Over prædikestolen hænger et nyere krucifiks i træfarve fra omkring år 1900. Også stoleværket er forholdsvis nyt og stammer fra 1886.

Inde i kirkens mure mellem skibet og tårnet findes et fragment af en romansk gravsten, og dertil findes en sten fra omkring 1653. På kirkegården findes et støbejernskors fra omkring 1840, og dertil findes en mindesten fra 1922, sat over sognets faldne i 1. Verdenskrig 1914-1918.

• folkekirken
• kirkearkitektur

• Danmarks Kirker
• Maugstrup Kirke på sogn.dk