Lundby Kirke er en sognekirke, der ligger i Lundby midt mellem Vordingborg og Næstved.
Lundby Kirke (Vordingborg Kommune)
Faktaboks
Lundby Kirke
- Sogn
- Lundby Sogn
- Provsti
- Stege-Vordingborg Provsti
- Stift
- Roskilde Stift
- Kommune
- Vordingborg Kommune
Kirkegården
Kirkegården er efter middelalderen udvidet mod nord. Den er omgivet af en mur fra den gotiske tid, og i vest har den en flad rundbuet, nu tilmuret, dørportal. Hovedindgangen med kørelåge befinder sig sydøst for kirken.
Kirkebygningen
Kirkens kor
Den romanske granitkirke har et kor, som spidser usædvanligt stærkt mod øst. Dens murværk er i ret små kampesten. I skibet har der oprindeligt været en dør mod syd, en dør mod nord og to vinduer på hver langmur. Af dem er syddøren og resterne af et vindue på sydmuren bevaret. Koret har bevaret sit østlige vindue. Korets taggavl er muret om to gange med munkesten, og den står i dag glat og uden dekorationer, ligesom skibets østlige gavl.
Kirkens tilbygninger
Kirkens sakristi
Sakristiet har bevaret et meget lavt, fladbuet østvindue. Ligesom på tårnet har det på taggavlen gotiske dekorationer af trappeformede kamtakker og spidsbuede højblændinger, dvs. høje dekorative murnicher.
Kirkens våbenhus
Våbenhuset har over den rundbuede dør en gavl med tre rundbuede højblændinger. Våbenhuset har glatte kamme og en lille toptinde. Under langmurenes gesimser løber der et savskifte, hvor stenene er lagt på skrå, så deres hjørner vender udad.
Kirkens tårn
Tårnets murværk står med åbne bomhuller. Det samtidige trappehus har fladbuet dør i et spidsbuet felt. Øverst på murene er der lave, fladbuede tvillingeglamhuller til klokkernes lyd. De sidder i fladbuede felter, såkaldte murspejle, og taggavlene har gotiskekamtakker og højblændinger.
Kirken indre
Inventar
Af middelalderligt inventar er den romanske døbefont af granit bevaret. På den står der på latin, ”Bondo Fris me fecit”, der kan oversættes til ’Bondo Fris lavede mig’.
Bevaret i kirken er de fire sidefigurer til en tidligere altertavle. De er fra 1490-1510, og de er anbragt på en hylde over døren til sakristiet. Figurerne forestiller de fire nødhjælper-helgeninder, som også kaldes hovedjomfruer. Det er Sankt Barbara med et fangetårn, Sankt Elisabeth med en rosenkrans om håret, kurv og tigger, Sankt Margareta med en drage og en fjerde helgeninde uden attributter, dvs. særlige kendetegn. Figurerne blev afrenset i 1959, men har fortsat få spor af bemaling.
Korbuekrucifikset anbragt over skibets syddør er sengotisk fra tiden omkring år 1520. Det er antageligt et arbejde fra Næstved Krucifiks-Værksted (St. Fuglede-Mesteren). Figurerne forestiller Kristus, Johannes og Maria.
I skibets sydlige portal sidder der en dør fra 1520.
Degnestolen er fra 1578. Den har snitværk fra den tidlige renæssance af Udby-Snedkeren.
Prædikestolen er fra højrenæssancen i år 1606. Den er angiveligt lavet i det Schrøderske Værksted. I fagene har den arkader med evangelisterne, og på hjørnerne er der hermer, dvs. halvfigurer på halvsøjler. Felterne har delvis gammel bemaling. I et af de øvre felter skimtes på en rund ”ædelsten” et sammenskrevet HMS, som er en malersignatur fra 1660’erne.
Kirkens bænke er fra den sene renæssance omkring år 1630. De har store pilastre, dvs. halvsøjler, på gavlene og arkader på dørene. Sydrækken er noget rigere udsmykket end nordrækken, men alligevel er alt snedkerarbejdet vist fra samme periode.
Altertavlen fra 1732-1733 er ligesom tavlen i Beldringe Kirke et arbejde af snedker Rasmus Dam fra Beldringe. Den har to markante, snoede søjler, indenfor hvilke man kan se to glatte søjler, som flankerer et maleri fra midten af 1800-tallet. Det forestiller Sankt Stefanus martyrdød. På siderne har altertavlen udskårne storvinger, og øverst ses et gyldent spejlmonogram for giveren, skovrider Melkior Folsak, med en krone over.
Gravminder
I våbenhuset er der to gravsten fra midten af 1600-tallet. Den ene har barokke relieffer med evangelisterne i cirkler. Den er sat over altertavlens giver.
Den anden sten har i hjørnernes cirkler englehoveder, et timeglas og en krone. Den er sat over førnævnte skovriders kone, Waldborg Sophia Melbuhrn (1667-1727).
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.