Faktaboks

Beldringe Kirke
Sogn
Beldringe Sogn
Provsti
Stege-Vordingborg Provsti
Stift
Roskilde Stift
Kommune
Vordingborg Kommune
Beldringe Kirke

Kirkebygningen består af et romansk kor og skib, som er opført i rå og kløvede kampesten med detaljer i kridtkvadre. I sengotisk periode blev kirkens kor forlænget med fire tilbygninger i munkesten. Foto: 2005.

Af .
Licens: CC BY SA 3.0

Beldringe Kirke er en sognekirke, der ligger ensomt øst for Beldringe Gods.

Kirkegården

Kirkegården er omgivet af en middelalderlig mur i munkesten med enkelte bælter i kridtkvadre, med undtagelse af murens sydlige del, som er i flækkede kampesten med tagsten øverst. Hovedindgangen med køreport ligger mod vest.

Kirkebygningen

Kirkebygningen består af et romansk kor og skib, som er opført i rå og kløvede kampesten med detaljer i kridtkvadre. I sengotisk periode blev kirkens kor forlænget med fire tilbygninger i munkesten. Kirkens sakristi og kapel befinder sig på nordsiden, kirkens våbenhus på sydsiden og kirkens tårn mod vest.

Kirkens kor og skib, med undtagelse af østgavlen, står pudsede og hvidkalkede, mens resten står i blank mur med synlige teglsten. Alle bygningsdele har røde tegltage.

I det romanske skib har der oprindeligt været en dør mod syd og en mod nord samt to vinduer i hver langmur. Af dem er der kun bevaret de to vestlige vindueshuller og syddøren i våbenhuset om end sidstnævnte er fornyet. I korets nordlige langmur er der det eneste af dets bevarede romanske vinduer.

Sakristiet på korets nordside er måske tilbygget, da det romanske kor endnu stod uden forlængelse. Det er opført af kridtkvadre og munkesten. Dets taggavl har gotiske dekorationer af trappeformede kamtakker og spidsbuede højblændinger, dvs. høje murnicher, med hvidpudset bund.

Kapellet på skibets nordside er muligvis jævnaldrende med sakristiet. Det er af gullige munkesten, og dets gavl svarer til sakristiets.

I den senere middelalder er korets romanske østgavl nedrevet, og forlængelsen af koret bygget til af de gamle materialer og af munkesten. Det er muligvis først sket efter år 1500. Efter ombygningen stod gavlen glat og uden kamtakker.

Tårnet med trappehus er også gotisk. Det har øverst spidsbuede tvilling-glamhuller til lyden med en cirkelglug i det murede spejlfelt. I gavltrekanterne er der imponerende gotiske dekorationer.

Våbenhuset

Våbenhuset mod syd daterer sig til samme periode som tårnet og har samme type gavldekoration som korets. Det er oprindeligt opført i munkesten, men det er kraftigt muret om i forbindelse med en istandsættelse ved arkitekt Hans J. Holm i 1891-1898, hvor også kirkens vinduer blev fornyet til de nuværende blyindfattede ruder.

Kirkens indre

Kirkens indre er hvidkalket, og kirkerummet bærer præg af de murede, krydshvælvede lofter. Hvælvene i skibet blev opført omkring år 1400, mens tilbygningernes hvælv er fra deres respektive opførelse. Under bebyggelsen af korets forlængelse blev det ligeledes udstyret med et hvælv.

I triumfvæggen mellem skibet og koret ses en rundbuet triumfbue, og ind mod tårnrummet er en spids tårnbue.

Kalkmalerier

I kirken er der kalkmalerier, som er et meget velbevaret eksempel på en veludført historicistisk udsmykning fra 1895-1900. Af særlig interesse skal det nævnes, at der ses en klar forskel i detaljegraden af dekorationen i henholdsvis koret og skibet, som fremhæver korets status. Udsmykningen er kulturhistorisk særdeles bevaringsværdig.

Inventar

Af middelalderligt inventar er der bevaret en døbefont af rød granit.

Prædikestolen fra højrenæssancen er fra 1605. Den er fra det Schrøderske Værksted i Næstved. I arkaderne står udskårne figurer af evangelisterne, og på hjørnerne er der hermer, dvs. halvfigurer på halvsøjler. De forestiller tro, kærlighed og fromhed. Nedenunder arkaderne er der påsat våbenskjolde for familierne Grubbe, Beck, Marsvin og Gyldenstjerne. Træværket står renset.

Altertavlen er senbarok fra 1730. Den har kraftigt snoede søjler og store, sirligt dekorerede vinger på siderne. I midten er der et maleri af bebudelsen. Øverst er der et relief med Frederik 4.s symmetriske spejlmonogram, som støttes af to figurer med palmegrene. Træværket står renset.

Kirkens bænke fra 1897 har påsatte elementer fra 1600-tallets kirkebænke.

Læs mere i Den Store Danske

Eksterne links

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig