Stefanus

Artikelstart

Stefanus var ifølge Apostlenes Gerninger, 6,5 én af de syv fattigforstandere (diakon), der udpegedes til at aflaste apostlene.

Faktaboks

Også kendt som

Stefan

Stefanus synes at have været en ledende skikkelse blandt de græsktalende jødekristne i Jerusalem. Hans store forsvarstale til rådet (se synedrium), der står i Apostlenes Gerninger, kap. 7, førte til, at han blev stenet. Stefanus regnes for den første kristne martyr og mindes 2. juledag, den 26. december, som også kaldes Sankt Stefans dag.

Kommentarer

Din kommentar publiceres her. Redaktionen svarer, når den kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig