Karby Kirke

Kirkebygningen består af romansk apsis, kor og skib, hvor der i sengotisk tid er tilføjet våbenhus, vestforlængelse, tårn, sakristi og et sydkapel. Det er derfor den kirke på Mors, som har flest tilbygninger.

I dag fungerer tårnet som våbenhus. Kirken har overalt blytag på nær våbenhuset, som har tegltag. Karby Kirke har haft flere annekskirker, herunder Agerø Kirke, og i en periode også Rakkeby Kirke.

Modsat de fleste øvrige romanske middelalderkirker på Mors, består Karby Kirkes romanske bygningsafsnit kun delvist af granitkvadre. Apsis og kor er opført af granitkvadre på en sokkel med skråkant, mens skibets romanske del er opført af rå marksten uden særskilt sokkel. Våbenhuset er bygget af munkesten over et enkelt kvaderskifte. Vestforlængelsens nordmur er ligeledes kvadersat nederst, men består derudover af munkesten.

Det vestvendte tårn er nederst sat i granitkvadre og kamp, men er ligeledes primært konstrueret af munkesten. Klokkestokværket, dvs. der hvor klokken hænger i tårnet, har rundbuede glamhuller, to mod nord, til de andre sider kun et. Tårnet er skalmuret og forsynet med murankre i smedejern, dvs. metalkonstruktioner, der går igennem muren og holder den sammen. Den profilerede gesims og pyramidetaget er fra 1756 (årstallet ses på vestsiden).

Sakristiet ved korets nordside er opført af munkesten over kvaderskifte, mens det store sydkapel er bygget af kvadre og rå kamp. Med undtagelse af apsis er hele kirken hvidkalket.

Det oprindelige østvindue i apsissen ses ikke i den stærkt ombyggede ydermur, men spor efter vinduet kan anes i murværket indvendigt. Syddøren ses heller ikke, mens norddøren er stærkt ændret. Under tårnets oprindelige vindue er der i 1925 lavet et stort indgangsparti af arkitekt Hother Paludan, som dengang arbejdede med kirken. Dørens granitoverligger er udsmykket med et lille korsfæstelsesrelief.

Apsissen har en gesimsfrise af kvadre med rundbuefelter. Den er ligeledes udsmykket med lisener, dvs. svagt fremspringende murpiller, med attiske baser og stærkt fremspringende, groft udhuggede kapitæler. To billedkvadre med løver, der vender med hovederne mod hinanden, flankerer det tilmurede østvindue.

Kapellet er til dels muret om efter en brand i 1946, som der også ses spor efter i kirkens tagværker. Over koret og skibet er tagværkerne af egebjælker med øksehuggede stregnumre. Det er fornyet visse steder, bl.a. som resultat af branden, men også i tårnets tagværk er der genanvendt egetræ. Kirkens tagværker er bevaringsværdige.

Indvendigt har kirkerummet rødmalede bjælkelofter. Tårnrummet står dog med sin oprindelige krydshvælving, og også apsissen har hvælv. Sakristiet har sit oprindelige krydshvælv og er adskilt fra koret med en fladbuet dør. Korbuen i triumfvæggen har en sokkel med skråkant, magen til den, der ses i korets udvendige murværk, men ingen kragsten, dvs. sten med en fremspringende profil.

Sakristiets hvælv er dækket af kalkmalede akantusranker og cirkelmedaljoner med evangelistfigurer fra omkring 1700. De forestiller evangelisterne Markus, Lukas, Johannes, Matthæus, dyr, engle og indskrifter.

Derudover indeholder kalkmalerierne rankeslyngornamenter og borter med planteornamentik. Kalkmalerierne er bevaringsværdige. Malerierne er en ud af få figurudsmykninger fra barokken, som endvidere udmærker sig ved at være en fuld udsmykning af sakristiet. Det er det eneste hvælv med kalkmalerier fra middelalderen på Mors.

Der er endvidere kendskab til rester af kalkmalerier på korets nordvæg. I 1989 blev der på korets sydvæg mellem vindue og vestvæg samt på den nordlige del af apsis også fundet spor efter kalkmalerier, som nu er overkalkede.

Skjult under et renæssancepanel i fyr fra omkring 1600, som er udsmykket med arkadefelter, findes kirkens romanske granitalterbord bevaret med oprindelig plade. Panelets frise har en indskrift på latin, som kan oversættes til: ”Således elskede Gud verden, at han gav sin enbårne søn.”

Altertavlen er udført i bruskbarok stil fra omkring 1690. Storvingerne har to sidefigurer, Moses og Johannes Døberen. I vingernes rundfelter ses pietistiske malerier med hjertemotiv. Gesimsen øverst oppe bærer Kristus med verdenskuglen. Figuren flankeres af to basunengle, som har allegorierne Tro og Håb på hver side. I tavlens storfelt blev der i 1920 indsat maleriet Kristus og en skriftklog af Poul S. Christiansen. Det oprindelige billede af Nadveren hænger på skibets nordvæg. Det er udført af Christen Pedersen Lyngbye (død 1715), som har udsmykket en stor del af kirken.

Kirken har en romansk granitdøbefont med en tilhørende indskriftstavle fra omkring 1700. Bemærkelsesværdig er også dens ottekantede barokke fontehimmel, som har en lille figurgruppe i midten, der viser Jesu dåb. Denne er også fra omkring 1700.

Prædikestolen er fra renæssancen, omkring 1600, og i arkadefelterne ses der pietistiske malerier af Christen Pedersen Lyngbye fra 1703, som relaterer sig til malerierne i altertavlens rundfelter. Over prædikestolen hænger en nyere lydhimmel, dvs. baldakin.

I koret hænger et korbuekrucifiks fra omkring 1700, som måske stammer fra samme værksted som altertavlen.

Tre præsterækketavler hænger også i koret. Den ældste, der er formet som et skab, er opsat af provst Mads Schytte omkring 1680.

I skibets vestende hænger et pulpitur fra 1680, som ligeledes har malerier af Lyngbye på dets frise. Motiverne forestiller Salvator mundi 'Verdens Frelser', Troen, Håbet, Kærligheden, Retfærdighed, Forsigtighed, Styrke og mådelighed.

Kirkens prægtige stoleværk er primært fra renæssancen omkring 1600-1625. Kun i sydkapellet og under pulpituret er det nyere. De ældste stader er relativt enkelt udsmykket, mens indgangspanelerne ved skibets norddør til gengæld har mere detaljerede udskæringer. Herskabsstolene forrest i skibet er yngre end det øvrige stoleværk, men rigere udsmykket. Der er bl.a. adelsvåben i de æggestavsprydede trekantgavle, fordi de tilhørte ejerne af herregården Ørndrup.

En gammel dørfløj fra omkring 1700 er bevaret foran norddøren, inklusive låsen og håndtaget.

Kirkens to klokker er begge fra 1638.

Et epitafium, dvs. et mindesmærke, over Johanne Jørgensdatter, Mads Schyttes hustru, er lavet af en lille husalterlignende tavle fra omkring 1610 og ophængt på skibets nordvæg. I sydkapellets mur ses en ligsten af granit fra omkring 1300 med Georgskors og latinsk indskrift.

Nord for skibet er der opstillet en gravramme af fire granitstolper, der 1913 blev fundet under skibets gulv. Under sydkapellet, hvor der nu er indrettet varmekælder, var der tidligere en gravkælder med tøndehvælv for ejerne af Ørndrup.

• folkekirken
• kirkearkitektur

• Danmarks Kirker
• Kirkens hjemmeside