Visby.

.
Visby ringmur
Den restaurerede ringmur omkranser hele den gamle bykerne.
Visby ringmur
Licens: CC BY NC SA 3.0

Visby er hovedbyen på øen Gotland i Østersøen. Den har 25.000 indbyggere (2020).

Faktaboks

Etymologi
Byen kendes 1225 som Wisby, måske opr. usammensat stednavn, samme ord som subst. vi 'hedensk helligdom', der senere er sammensat med -by.

Byen er en af Sveriges ældste; den middelalderlige bydel er omgivet af en over 3 kilometer lang og for det meste meget velbevaret mur. Gadenettet er flere steder kantet af høje trappegavlshuse fra 1200- og 1300-tallet. I 1800-tallet begyndte man at restaurere ruinerne og ringmuren, og byen blev et af Sveriges tidligste turistmål. Placeringen af boliger, administration, skoler og kontorer inden for muren har bevaret bydelens puls, men forretningslivet er i stor udstrækning flyttet udenfor. Kort før 1900 ekspanderede bebyggelsen uden for ringmuren kraftigt med opførelsen af boliger, småindustri, militære anlæg samt anlæg af jernbaner; nu bor over 85 % af indbyggerne uden for muren. Byens erhvervsliv domineres af turisme og offentlige instanser. Der er færgeforbindelse til Nynäshamn og Oskarshamn. I 1995 blev Visby optaget på UNESCOs Verdensarvsliste.

Arkitektur og museer

Kruttornet fra 1100-tallet, der indgår i bymuren, er Sveriges ældste forsvarstårn. Fra middelalderen er også en lang række kirkeruiner bevaret, blandt andet de sammenbyggede Sankt Hans og Sankt Pers, franciskanerklosterkirken Sankta Karin og dominikanerklosterkirken Sankt Nicolaus. Domkirken Sankta Maria var oprindelig de tyske købmænds kirke, en treskibet romansk basilika, der i 1200-1300-tallet ombyggedes til halkirke. Burmeisterska-huset fra midten af 1600-tallet er et fint byhus i træ. Blandt flere museer er Gotlands fornsal med rige kultur- og kunsthistoriske samlinger fra vikingetiden til i dag.

Visbygravene

Visby. I 1361 erobrede Valdemar 4. Atterdag Gotland, og den 27. juli fandt et slag sted mellem kongen og øens beboere uden for Visbys porte. Arkæologer har i vore dage fundet massegravene, som de faldne blev kastet i. Her ses en kriger fra en af gravene, iklædt ringbrynjehætte.

.

Visbygravene er massegrave anlagt uden for Visby efter slaget den 27. juli 1361, da Valdemar 4. Atterdag besejrede den gotlandske bondehær og erobrede øen. De omkring 1800 faldne blev i stor hast begravet på Solberga cistercienserklosters kirkegård. Det kors af kalksten, som straks efter blev rejst til minde om de døde, har siden givet området navnet Korsbetningen. Den første af i alt fire kendte massegrave blev udgravet i 1905; de andre fulgte i 1912 og 1928-1930. Det arkæologiske materiale omfatter skeletter, rustningsdele og enkelte våben, især armbrøstpile, hvoraf de fleste sikkert har siddet i ligene. Rustningsdelene omfatter blandt andet ringbrynjer og rester af vamse med aflange, lodrette eller vandrette jernlameller til beskyttelse af overkroppen. Ud over fuldvoksne mænd er der drenge, ældre mænd og invalider blandt de faldne. Læsioner fra armbrøstpile og sværd mv. vidner om vilkårene for bønderne i den ulige kamp med en professionel hær.

Til forstærkning af bybefæstningen omkring Visby og styrkelse af kongemagten lod Erik 7. af Pommern i 1411 et særskilt borganlæg bygge, Visborg, lige inden for og op til det sydvestlige hjørne af bymuren. Anlægget var firesidet med rektangulære hjørnetårne og havde store ligheder med Den Tyske Ordens borge. I 1679 sprængtes borgen i luften, da danskerne efter Den Skånske Krig rømmede øen.

Historie

De tidligste spor af beboelse er en boplads fra omkring 3000 f.v.t. Tidspunktet for anlæggelsen af en egentlig by er uvist; muligvis er det sket så tidligt som i 800-tallet. I slutningen af 1100-tallet blev Visby på baggrund af voksende dansk-svensk-tysk handel et centrum for søfarten i Østersøen og især for tyskerne en vigtig mellemstation for korstogene til Baltikum og på søvejen til Novgorod. Visby, hvis befolkning for en væsentlig dels vedkommende var tysk, blev en af de dominerende hansestæder; det fjendtlige forhold til den gotlandske bondebefolkning var hovedårsagen til anlæggelsen af bymuren.

Især i 1200-tallet byggedes desuden et stort antal kirker og klostre. Visbys betydning aftog i nogen grad, da hansestædernes fælles segl og andre rettigheder i 1299 overflyttedes til Lübeck. I 1361 erobrede Valdemar 4. Atterdag Visby, men alligevel var Gotland base for piratvirksomhed under den følgende lange periodes konflikter mellem Sverige og den danske kongemagt. Efter Sveriges overtagelse af øen i 1645 svandt byens betydning yderligere, indtil den i 1800-tallet blev centrum for middelalderromantik og turisme.

Læs mere i Den Store Danske

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig