Janderup Kirke er en ensomt beliggende sognekirke, placeret umiddelbart nord for en af Varde Ås bugtninger nogle hundrede meter syd for landsbyen Janderup. Placeringen er interessant, idet den må være bestemt af nærheden til åen, og en ladeplads vest for kirken menes at have fungeret som en udhavn (vinterleje) for Varde, hvor skibene kunne ankre op ved højvande.
Faktaboks
- Sogn
- Janderup Sogn
- Provsti
- Varde Provsti
- Stift
- Ribe Stift
- Kommune
- Varde Kommune
Kirkegården
Kirkegården, der ligger ned til engen nord herfor, har bevaret sine historiske skel og er hegnet af stensatte jorddiger. Den anseelige hovedindgang til kirkegården i nord er flankeret af to murede, hvidtede piller, og lukkes af et jerngitter. De murede piller nævnes første gang år 1700.
Kirkebygningen
Janderup Kirke er en anseelig romansk kirke, som udgøres af kor og skib, hvortil der i senmiddelalderen blev tilføjet et vesttårn, et sakristi ved korets nordside samt to våbenhuse foran henholdsvis skibets nord- og syddør, som siden er revet ned igen.
Den store kirkes solide mure er som en række andre af egnens kirker påbegyndt med et kor i granitkvadre og afsluttet i tuf og tegl, der har fundet anvendelse i skibets øvre halvdel og vestende. Tuf er brugt flere steder i skibet, men blev siden afløst af tegl. Murværket er muret om ad flere omgange, men har nok aldrig været forsynet med tufstenarkitekturens dekorationsrigdom.
Kirkens to oprindelige, nu tilmurede, døre i henholdsvis skibets nord- og sydfacade, er indrammet af to rundbuede, kvadersatte portaler, hvori der både indgår, granit, tuf og tegl. Det rundbuede stik over norddøren har paralleller i tufstenskirkerne i Aal og Hviding. I 1886 blev indgangsdøren henlagt til tårnet.
Kirken var fra begyndelsen forsynet med fire vinduer i hver af skibets langsider og tre vinduer i koret, hvoraf østvinduet i dag er blændet. Skibets romanske vinduer umiddelbart øst for de to våbenhuse er nogenlunde bevaret som blændinger, dvs. murnicher, mens de øvrige er blevet udvidet.
Det senmiddelalderlige sakristi er opført af teglsten og overhvælvet af et krydshvælv. Tårnet fra ca. år 1500 er ligeledes i tegl, og det er rejst før skibet blev overhvælvet. De to våbenhuse kom til i 1400-1500-tallet, men blev siden nedbrudt i henholdsvis 1886 og 1916.
Indvendigt er anvendt rå og kløvet kamp, men korbuen er siden muret om og beklædt med granitkvadre. Koret er desuden hævet tre trin i forhold til skibet. Tårnrummet, der siden 1886 har fungeret som våbenhus, forbindes med skibet af en høj spidsbuet arkade, som i dag er lukket af en skillevæg. I rummets øvrige tre vægge er der sparreblændinger.
Koret blev mod slutningen af middelalderen dækket af et hvælv, mens skibet blev overhvælvet af tre. På baggrund af en dekoration af Liljemesterværkstedet kan skibets hvælv dateres til ca. 1500-1520. Korhvælvet er formentlig samtidig hermed eller lidt ældre. I forbindelse med at hvælvingerne blev bygget, blev skibets langmure forhøjet med ca. 50-60 cm. Kirken fik endvidere sin nuværende tagkonstruktion i forbindelse med forhøjningen af langmurene.
Kalkmalerier
På korets nordvæg blev der i 1980 fundet svage spor af romansk bemaling, men ellers stammer malerierne på hvælvene, der blev fremdraget og suppleret i 1936, fra senmiddelalderen. Liljemestreværkstedets karakteristiske dekoration fra ca. 1500-1520 kan genfindes på skibets tre hvælvfag. Også i sakristiet ses senmiddelalderlig bemaling udført af et ukendt værksted.
Kalkmalerierne i Janderup Kirke forestiller topornamenter, andre ornamenter, geometriske borter og planteornamentikborter. De ornamentale detaljer viser motiverne cirkel, firkant, rombe og trekant, passerroset, sparre, blomst (stilistisk) og krabbeblad.
Inventar og gravminder
Kirken er usædvanlig rig på inventar. Fra middelalderen stammer foruden den romanske døbefont dele af kirkens oprindelige alterbord, som indgår i det nuværende senmiddelalderlige alterbord. Fra ca. år 1300 stammer et unggotisk korbuekrucifiks, en sengotisk dørfløj, knoppen på kirkens kalk samt to sidealterfigurer, der er fremstillinger af henholdsvis Jomfru Maria med Jesusbarnet og en bispehelgen.
Fra renæssancen stammer et sydtysk dåbsfad og alterbordspanelet, der er et typisk eksempel på egnens ”Ribeskæringer”, altså udskæringer, i tiden ca. 1580-1600. Degnestolen er fra 1603 og prædikestolen vurderes at være nogenlunde samtidig. Altertavlen, der tilskrives Vardebilledskæreren Jens Olufsen, er skænket af Peder Byrgesen i 1645. Alterstagerne stammer fra anden halvdel af 1600-tallet.
I kirken findes der et epitafium, dvs. et mindesmærke, fra midten af 1600-tallet og et fra ca. 1807 samt gravsten fra 1600- og 1700-tallet. Af andre gravminder i kirken kan det nævnes, at der tidligere også været et gravkammer til den første lutherske sognepræst, Hans Clausen, der døde i 1567. Det befandt sig umiddelbart inden for kirkedøren, men det var forsvundet før 1866.
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.