Indslev Kirke

Kirken er opført i den romanske periode. De romanske kirker kendetegnet ved brug af runde buer blev bygget af natur- og teglsten, og i Indslev er kirken opført i teglsten, som kom til Danmark i middelalderen.

I skibet har der oprindeligt været en dør mod syd og en mod nord. Syddøren er endnu i brug om end i omdannet form, mens norddøren er forsvundet.

Både korets og skibets østlige taggavle er glatte, men korets nedre gavl opdeles med svagt fremspringende murpiller, såkaldte lisener, i to store blændinger, dvs. ornamentale murnicher, der øverst afsluttes af rundbuede friser. Korets langmure har lignende udsmykning.

Skibets langmure har angiveligt kun haft et vindue i hver langmur, og skibets mure er udsmykket med hjørnelisener og fine gesimser med flere dekorative led.

Teglstenene gav mulighed for, at man kunne bygge billigere og nemmere, og i den sene middelalder blev det i den nye, gotiske stil. Tilbygningerne er opført i brændt tegl, kaldet munkesten, som er lidt større end nutidige mursten. Den gotiske stil er kendetegnet ved dekorationer af trappeformede gavle med kamtakker og systemer af dekorative murnicher i form af blændinger, og særligt var der præference for høje spidsbuer.

I den sengotiske periode opførte man våbenhuset og tårnet. Våbenhuset har ligesom skibets langmure en dekorativ gesims med flere led under taget. Dets taggavl er dekoreret med flere savskifter, hvor teglstenen er lagt på skrå, så deres hjørner vender udad, kamtakker og de for Fyn typiske tvedelte blændinger.

Tårnet har mod vest en dør, som sidder i et murfelt, der ligeledes har tvedelte blændinger. Herover er der glamhuller til klokkernes lyd, der på de tre sider sidder i enorme, spidsbuede blændinger. Taggavlene har kamtakker og tvedelte blændinger.

Kirken er i det indre hvidkalket med kalkmalede dekorationer.

Kirkerummet bærer i høj grad præg af dets krydshvælvede lofter. Hvælvene kom til i den gotiske periode, hvor man med teglstenene nu kunne lave de lette, opadstræbende hvælv. Her erstattede man det oprindelige bjælkeloft med hvælv, som man byggede ind i den eksisterende, romanske kirke.

Den romanske døbefont af granit står i korbuen. Den har på kummen dekorationer af bueslag med kors i.

I våbenhuset er der en fornemt udsmykket jernbunden dør fra 1465 med latinsk indskrift. Teksten lyder, ”Det herrens år 1465. Vær hilset Maria, du benådede, Herren er med dig. Se jeg er Herrens tjenerinde, det ske mig efter dig ord. St. Dionysius. Laurentius Jakobi gjorde mig. Bed for ham.” Sankt Dionysius er en henvisning til kirkens middelalderlige værnehelgen.

Der er ligeledes bevaret et krucifiks fra den sengotiske periode og en middelalderlig klokke i tårnet.

Kirkens bænke er fra renæssancen. Flere af dem har ejernes initialer eller årstal, 1606 og 1607.

Prædikestolen er bruskbarok med forvredne og bevidst monstrøse ornamenter. Den er udført af Hans Nielsen Bang omkring midten af 1600-tallet, hvor billedskæreren lavede en lignende til Nørre Aaby Kirke. I fagene er der felter med relieffer, der viser bebudelsen, hyrderne på marken, de helle tre konger, korsfæstelsen og opstandelsen.