Martin Luther King Jr., 1963
King var vant til at holde taler i offentligheden, men i Washington D.C. stod han uden tvivl foran sit største publikum nogensinde.
Af /LIFE Photo Collection.
Licens: CC BY 2.0

Den 28. august 1963 holdt Martin Luther King Jr. en tale ved demonstrationen “March on Washington for Jobs and Freedom”. Demonstrationen var organiseret af fremtrædende medlemmer af Borgerrettighedsbevægelsen.

Kings tale er især kendt for brugen af talefiguren anafor, som King brugte til at fremhæve sin drøm for USA med ordene “I have a dream”.

Martin Luther King som taler

King læste teologi og opnåede en doktorgrad fra Boston University i 1955. Efter endt uddannelse blev han baptistpræst, og i sine prædikener og andre offentlige taler brugte han den særlige talestil sydstatsbaptistpræsterne er kendt for. Det gjaldt fx call-and-response, hvor præsten får sit publikum til at tale til sig med spørgsmål eller opfordring til at gentage ordene fra prædikestolen.

Derudover benyttede King et visuelt sprog med mange talefigurer som allitteration, allusioner og metaforer.

Genbrug af drømmen

March on Washington for Jobs & Freedom
Demonstrationen var organiseret af fremtrædende medlemmer af borgerrettighedsbevægelsen, herunder King.
Af /LIFE Photo Collection.
Licens: CC BY 2.0

King følte sig hjemme på talerstolen. Han leverede en lang række af taler i offentligheden, og han kunne derfor genbruge forskellige versioner af sine budskaber. Det samme var tilfældet med “I Have a Dream”-talen, som King havde brugt dele af igennem de foregående år.

Det betød, at King i 1963 kunne tale uden manuskript, hvilket gjorde hans tale mere naturlig, som om ordene kom til ham i øjeblikket. Og han kunne se på det store publikum frem for på talepapiret.

I skyggen af Lincoln

Reflection Pool foran Lincoln Memorial den 28. august 1963
Det estimeres, at omkring 250.000 mennesker deltog i demonstrationen "March on Washington for Jobs and Freedom."
Af /US Government Photo.
Licens: CC BY 2.0

Talerne ved demonstrationen i 1963 blev holdt foran Lincoln Memorial i Washington D.C. King trak også på Abraham Lincolns ord i sin tale og skabte derved en bro fra tiden med borgerkrig til samtidens uroligheder mellem etniciteter. Derudover har Lincolns ord en høj status i amerikanernes bevidsthed, og derfor giver det også Kings ord højere status, fordi han var i stand til at tale på en måde, der mindede om Lincoln.

King brugte fx ordet “score”, en snes, som en reference til Lincolns Gettysburgtale, hvor præsidenten også indledte talen med “Four score and seven years …”. Derudover talte King om slaveriet på samme visuelle måde, som Lincoln gjorde, så publikum kunne fornemme den smerte, der lå i dette fangenskab i fortiden, og den smerte, amerikanske minoriteter oplevede i 1960’erne.

Ikke kun en drøm

Talens mest kendte del – passagen om Kings drøm – er talens afslutning. Frem til dette punkt handlede talen mere om det, resten af demonstrationen handlede om – de problematiske økonomiske forhold for minoriteter i USA. Her brugte King metaforen om en check, der ikke kunne blive indløst af minoriteterne, fordi USA ikke havde sat nok ind på landets moralske bankkonto. Landet havde ikke betalt, hvad de skyldte denne del af befolkningen, hvis de skulle anses som borgere på lige fod med alle andre.

Gentagelse gør drømmen stærkere

Anaforen er en talefigur, der betyder gentagelse af en sætning, ord eller stavelser. King brugte talefiguren flere gange, men det var i slutningen af “I Have a Dream”-talen, han for alvor foldede talefiguren ud med ordene “I have a dream”. Dette gentog King otte gange i alt. Til sidst vidste publikum derved godt, hvad der ville komme, selvom det var første gang, de hørte talen.

King brugte gentagelsen til at udbygge sin drøm. Først handlede det om, hvorvidt USA kunne leve op til ordene fra forfatningen. Dernæst kom han ind på en bedre fremtid for sine og andres børn. Så handlede det om, hvad der konkret måtte ændres i bestemte sydstater. Til sidst handlede det om en mere religiøs dimension, hvor USA’s moralske landskab skulle ændres og sikre, at alle borgere kunne komme tættere på Gud.

På den måde omfatter Kings drøm både det personlige, det politiske og det åndelige håb for en bedre fremtid for nationen.

Kings eftermæle påvirket af talen

Malcolm X. Foto fra 1963
Malcolm X omtales ofte som Martin Luther King Jr.'s modsætning, bl.a. på grund af X's mere konfronterende retorik om etnicitet i USA - den kom fx til udtryk i hans mest berømte tale: "The Ballot or the Bullet".
Af /The Smithsonian’s National Portrait Gallery .
Licens: CC BY 2.0

Talen stod i kontrast til fx Malcolm X’s budskaber, der bl.a. argumenterede for separate samfund til hvide og sorte amerikanere. Derfor er King og hans ord efterfølgende blevet repræsentant for en mere forsonende udgave af borgerrettighedsbevægelsen – uagtet at samtiden så King som en radikal aktivist.

Uddrag af talen "I Have a Dream"

Plakat, 1963
Plakat fra demonstrationen, der viser de konkrete tiltag, som folkene bag ønskede gennemført for arbejdsløse og andre udsatte grupper i USA.
Af /Amistad Research Center.
Licens: CC BY 2.0

"[…] And so even though we face the difficulties of today and tomorrow, I still have a dream. It is a dream deeply rooted in the American dream.

I have a dream that one day this nation will rise up and live out the true meaning of its creed: ‘We hold these truths to be self-evident, that all men are created equal.’

I have a dream that one day on the red hills of Georgia, the sons of former slaves and the sons of former slave owners will be able to sit down together at the table of brotherhood.

I have a dream that one day even the state of Mississippi, a state sweltering with the heat of injustice, sweltering with the heat of oppression, will be transformed into an oasis of freedom and justice.

I have a dream that my four little children will one day live in a nation where they will not be judged by the color of their skin but by the content of their character.

I have a dream today!

I have a dream that one day, down in Alabama, with its vicious racists, with its governor having his lips dripping with the words of ‘interposition’ and ‘nullification’ –one day right there in Alabama little black boys and black girls will be able to join hands with little white boys and white girls as sisters and brothers.

I have a dream today!

I have a dream that one day every valley shall be exalted, and every hill and mountain shall be made low, the rough places will be made plain, and the crooked places will be made straight; ‘and the glory of the Lord shall be revealed and all flesh shall see it together.’ "

Læs mere i Den Store Danske

Eksterne links

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig