Herredskirke Kirke

Kirkegården er antageligt udvidet til alle sider siden middelalderen. Den er omgivet af en lav mur af kampesten, og den har låger i syd og vest.

Kirken består af et romansk kor og skib, et senromansk tårn i vest og fra renæssancen et våbenhus på skibets sydside. Kirkebygningen er opført i munkesten, og kirken er hvidkalket med røde tegltage.

Den romanske kirke har oprindeligt i skibet haft en dør mod syd og en mod nord. Af dem er den sydlig stadig i brug, mens den nordlige er tilmuret. Korets sydside har en tilmuret, rundbuet præstedør. I skibet har der været to vinduer på hver langside, hvoraf sydsidens har været bredere end nordsidens. De to vestligste er bevaret som blændinger, dvs. murnicher. Korets østlige gavl har et blændet romansk vindue.

Korets taggavl er glat og sikkert nymuret, og korets mure prydes kun af et simpelt savskifte, hvor teglstenene har hjørnet udad. Skibets østlige gavl har i toppen et savskifte under stående siksak-muring. Øverst på murene løber savskifter, og på sydsiden er der en rundbuet frise.

Tårnet er en senromansk tilbygning. Det har på hjørnerne og midt på den nordlige- og sydlige mur svagt fremspringende murpiller, såkaldte lisener. Vestsiden har en portal i et fremspring, der afsluttes vandret med to savskifter. Over portalen står en dobbeltarkade med en halvrund midtersøjle. Herover er der en trappefrise og igen en dobbelt savfrise, der også ses på den nordlige og sydlig mur. På sydsiden er der et lille vindue og en tilmuret, rundbuet åbning. I gotisk tid er tårnets top ændret, og senere har taggavlene fået nymurede kamme og tinder på toppene.

Våbenhuset er antageligt fra renæssancen. Dets taggavl har udsmykning, der efterligner gotiske dekorationer med trappeformede kamtakker, korsblænding og savskifte. Gavltrekanten og gesimsen er dog fra 1932.

I både koret og skibet er der indsat høje, rundbuede vinduer med sprosser, som er vinduer fra empire-tiden.

I det indre står kirken hvidkalket. Rummet bærer præg af de høje lofter, hvor man i den gotiske periode opmurede et ottedelt hvælv i koret og to stjernehvælv i skibet. Mellem skibet og koret er der en korbue, mens tårnrummet åbner sig mod skibet med en rund bue, der muligvis er udhugget senere. Tårnrummet dækkes af et krydshvælv, og tårnet har gotisk tagværk.

Over hvælvene er der rester af kalkmalerier fra 1300-tallets første halvdel. I det sydlige romanske vindues lysning er der kalkmalet rankeslyng i mørkerødt. På nordvæggen er der bevaret det øverste af Sankt Kristoffer, der bærer Jesusbarnet, som med højre hånd holder ham i skægget og løfter venstre hånd til velsignelse. Efter sædvane er helgenen afbildet i overstørrelse. Billedet er fint, nærmest konturtegnet med rødt, barnets kjortel er dog grønmalet.

Af det middelalderlige inventar er den romanske døbefont fra 1200-tallet bevaret. Den er et gotlandsk eksportarbejde af keglestubtypen.

På triumfmuren, dvs. muren ind mod koret, hænger der en træskulptur fra tiden omkring år 1480. Det sengotiske arbejde afbilder en såkaldt Nådestol, hvor Gudfader har den korsfæstede Kristus mellem sine knæ. Kompositionen er strengt symmetrisk opbygget.

Altertavlen er fra 1590'erne. Den er således fra renæssancen, og den er beslægtet med Vestenskov Kirkes og Horslunde Kirkes altertavler. Tavlen har en arkitektonisk opbygning med søjler og pilastre, dvs. halvsøjler, som i midten indrammer malerier af Kristus, Matthæus og Peter. De er signeret I. Hansen 1843. I toppen er der et maleri af troen med kors og kalk. I siderne og på toppen er der beslagværk, dvs. ornamenter, som efterligner et kunstfærdigt metalbeslag. Altertavlen er malet i blå nuancer med grå søjler og detaljer i gråt, rødt og guld.

I skibets vestlige ende er der et pulpitur, dvs. et ophøjet galleri, til orglet. Pulpituret, som er malet i blå nuancer, er angiveligt samtidigt med orglet, som er fra 1904.

Prædikestolen er nyere, men opbygget som en ældre stol med flere fag med rundbuede arkader og pilastre i par på hjørnerne. Den har nogenlunde samme farvesætning som altertavlen.

Kirkebænkene er nyere, men de har ældre gavle, hvorpå der kan ses spor af døre.

I kirken er der på skibets sydmur et epitafium, dvs. mindesmærke, fra 1686.

I tårnrummets sydmur er der en gravsten fra 1660. Den har indskrift med ramme af beslagværk og akantus. I hjørnerne er der cirkler med evangelisternes attributter, dvs. særlige kendetegn.

• folkekirken
• kirkearkitektur

• Danmarks Kirker
• Herredskirke Kirke på Sogn.dk