Faktaboks

Vestenskov Kirke
Sogn
Vestenskov Sogn
Provsti
Lolland Vestre Provsti
Stift
Lolland-Falsters Stift
Kommune
Lolland Kommune
Vestenskov Kirke

Vestenskov Kirke står i dag i blank mur med synlige teglsten med røde, teglhængte tage. Her ses kirken fra sydøst. Foto: 2012.

Vestenskov Kirke
Af .

Vestenskov Kirke er en sognekirke, der ligger i den sydvestlige udkant af landsbyen.

Kirkegården

Kirkegården er temmelig stor. Den er omgivet af en mur i kampesten og teglsten fra meget forskellige tider. Hovedindgangen med kørelåge er fra øst. På kirkegården står en middelalderlig klokkestabel.

Kirkebygningen

Vestenskov Kirke

Vestenskov Kirkes kirkegård er temmelig stor. Den er omgivet af en mur i kampesten og teglsten fra meget forskellige tider. Her ses kirken fra nordvest. Foto: 2012.

Vestenskov Kirke
Af .
Vestenskov Kirke

Vestenskov Kirke her set fra øst. Foto: 2012.

Vestenskov Kirke
Af .

Kirken, der er bygget helt i munkesten, består af et kor og et skib opført i senromansk tid. En forlængelse af skibet mod vest er tilføjet i sengotisk tid. Sakristiet nord for koret og det sydvendte våbenhus er ligeledes fra sengotisk tid.

Kirken står i dag i blank mur med synlige teglsten med røde, teglhængte tage. Den har tidligere været hvidkalket.

De ældste bevarede bygningsdele er korets og den østlige del af skibets murværk. I skibet har oprindeligt været en dør mod syd og en mod nord. Af dem er bevaret den sydlige, som stadig er i brug, mens den nordlige er muret til. Skibets oprindelige vinduer er muret til, ligeså i koret, hvor der i gavlen er to blændede, romanske vinduer. Korets sydside har en tilmuret præstedør, mens gavltrekanten har senere top- og fodtinder.

Skibets sengotiske forlængelse mod vest er ca. 11 meter lang. Dens vestgavl har en stor, spidsbuet portal, som i 1825 blev omdannet til et vindue. Gavlen har haft tre høje blændinger, dvs. dekorative murnicher, der nu er tilmurede. I forbindelse med toppens ommuring har den fået tilføjet de senere top- og fodtinder.

Våbenhuset er fra den sene gotik. Det er placeret foran skibets syddør har en stor, spidsbuet dør, som ikke er oprindelig. Taggavlen er muret om og har i den forbindelse fået top- og fodtinder.

Sakristiet på korets nordside er fra samme periode. I nordsiden har det et oprindeligt vindue med rundbue. Gavlen med trappeformede kamtakker og luge er udført senere. Døren mod øst er angiveligt oprindelig, men den er undervejs lavet om.

I det indre står kirken hvidkalket. Rummet bærer præg af det murede, hvælvede loft. I forbindelse med de tilbygningernes opførelse har sakristiet fået krydshvælv og våbenhuset har fået stjernehvælv. Det romanske skib og dets forlængelse kan have fået indbygget de fire stjernehvælv i sengotisk tid. Korets ottedelte hvælv er formentligt fra anden halvdel af 1600-tallet. Mellem skibet og koret er en bred, spidsbuede korbue.

Kalkmalerier

På væggene over korets hvælv er kalkmalerier. De ældste er sandsynligvis fra sengotisk tid, mens de yngste er fra første del af 1600-tallet.

Den ældste udsmykning adskiller sig fra de fleste samtidige ved at være malet på et kalklag direkte på munkestenene uden et mellemliggende lag af puds.

Den yngste dekoration har en udsmykning, som tilsyneladende ikke kendes fra andre danske kalkmalerier, men har nære paralleller til mønstre i marmorkabinettet på Rosenborg Slot. Begge udsmykninger er så usædvanlig, at fragmenterne bør betegnes som særdeles bevaringsværdige.

Inventar

Af middelalderligt inventar er kun døbefonten bevaret. Den er i kalksten, og den står væsentligt omhugget. Kummen er sikkert et gotlandsk arbejde, men den er i senere tid hugget ni-kantet.

Altertavlen er fra renæssancen i 1590'erne, men den er stærkt omdannet. Den har en arkitektonisk opbygning med markante søjler. I midten er et maleri af nadveren fra omkring 1650. Det er skænket kirken i 1770 af prinsesse Charlotte Amalie (1706-1782).

Prædikestolen er fra 1627. Den er i en sen renæssance-stil. I de fire felter står Johannes, Kristus, Markus og Lukas i flade nicher. På stolens hjørner er anbragt hermer, dvs. halvfigurer på halvsøjler, som forestiller dyderne med deres attributter, dvs. særlige kendetegn.

Lysekronen i tredje fag fra vest er fra renæssancen omkring år 1625, mens den tilsvarende i skibets østligste fag er barok fra år 1694.

På korets nordvæg hænger et maleri fra 1700-tallet. Det er malet efter Michelangelo Merisi da Caravaggios (1571-1610) maleri af Kristi gravlæggelse, som hænger i Vatikanet. Maleriet blev skænket til kirken i 1770 af prinsesse Charlotte Amalie (1706–1782).

Gravminder

Over våbenhusets dør er et epitafium, dvs. mindesmærke, fra 1610. Det har et maleri på træ af en mand og en kone, deres to voksne sønner og to svøbelsesbørn. I baggrunden er den opstandne Kristus. Maleriet flankeres af hermer.

Læs mere i Den Store Danske

Eksterne links

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig