Halsted Kirke

Kirkegården omkring kirken er nedlagt. På nord- og østsiden hegnes den ind af en lang, middelalderlig mur af munkestensmur. Muren har en stor, muret portal med rundbuet køreport. Den øvrige indhegning er nyere.

Kirken består af et romansk skib og kor opført i granitkvadre, en forlængelse af koret fra gotisk tid, en gotisk forlængelse af skibet mod vest, et nordkapel fra renæssancen og et historicistisk tårn fra 1868. Tilbygningerne er i granitkvadre og munkesten. Kirken er stærkt ombygget i den senere middelalder og ved en restaurering i 1868.

Kirkebygningen står i dag i blank mur med synlige sten med røde tegltage.

Af den romanske kirke er murværket i den vestlige del af koret og i skibets to østlige fag bevaret. Kirken nævnes første gang i 1177, og den kom fra 1300-tallet til at danne nordfløj i det klosteranlæg, som Valdemar Atterdag viede til benediktinerordenen.

Det romanske skib er bygget, så dets længde og bredde relaterer sig fint til hinanden i datidens mål, da det indvendigt præcis måler 50 x 30 romerfod. Der har i den sydlige langmur været en dør, som er blevet muret til, og mod nord har der indtil 1868 været våbenhus med en indgang, som nu er muret til. I koret er der en angiveligt senere indhugget præstedør i den sydlige mur, men i dag er hovedindgangen gennem tårnet fra 1800-tallet. Præstedøren har ovenover et relief af to svævende engle foran en kronet kvindefigur, som almindeligvis tydes som Marias himmelfart. Skibets østlige og vestlige gavle har blændinger, dvs. murnicher, og trappeformede kamtakker, som angiveligt er fra 1868.

Bag støttepillen ved skibets sydøstlige hjørne sidder en billedkvader. Den har udhugget en afbildning af en kriger, der med sværd og normannisk skjold kæmper mod en stor løve. Billedet forestiller måske Samsons kamp med løven, da kirken i katolsk tid angiveligt var viet til Sankt Samson af Konstantinopel.

Da kirken blev klosterkirke i 1300-tallet, var en større ombygning nødvendig. Særlig måtte der skabes et kor, der var stort nok til at rumme munkene. For at gøre plads til det, måtte man rive det gamle kors østlige del med apsis ned. Den nye gavl fik foroven en tresidet form, mens de gamle kvadre fra apsissen blev genanvendt i en krum undermur. I hvert fag sidder et rundbuet vindue, hvor der oprindelig var spidsbuede vinduer. De tre midterste er nu muret til. Øverst på murene på koret og skibet løber dekorative friser, men alle murflader har været genstand for så omfattende reparationer, at de oprindelige detaljer er udvisket.

Skibets forlængelse mod vest blev udført i den gotiske periode. Her blev det romanske tårn revet ned. Forlængelsen er udvendig beklædt med granitkvadre, der bærer tydelige brandspor, som det er fristende at sætte i forbindelse med lübeckernes plyndring af klosteret i 1510. Bygningen savner dog detaljer, der kan datere den.

Tårnet er angiveligt opført fra grunden ved den store restaurering i 1868. Dets underdel er udvendigt af granit, mens toppen er af teglsten. Tårnet har afløst et ældre, sikkert gotisk tårn. Det har mod vest en portal i form af en større blændingsgavl i tegl, nordsiden har trappetårn i granitkvadre og til alle sider er murværk og taggavle udsmykket med gotiserende blændinger og trappeformede kamtakker.

Gravkapellet på skibets nordside er opført i 1636 for Sæbyholms ejere. Det har nedenunder en krypt, som er overdækket af en 16-delt hvælving. Ind under kirken ligger et lille gravkammer med tøndehvælv.

I det indre står kirken hvidkalket. Rummet bærer præg af skibets krydshvælv med opmalede ribber og korets hvælv, hvoraf de to er stjernehvælv. Korets hvælv er fra forlængelsen, mens skibets to østlige hvælv er yngre end skibets forlængelse og det vestlige. I gravkapellet er et ottedelt hvælv, og tårnrummet er et krydshvælv.

En stor, rund murbue forbinder kapellet med kirkens skib.

I 1868-1877 blev Halsted Kirke istandsat, hvilket har givet kirken dens nuværende udseende, som særlig præges af det store, rigt udstyrede tårn og kirkens gesims og kamtakker. Samtidig må der være foretaget en omfattende omsætning af granitmurene, hvorved kirken fik høje, rundbuede vinduer med jernstel. Vistnok ved denne lejlighed er relieffet anbragt over kordøren, der benyttes som herskabsindgang. Tagværkerne blev fornyet, og kirkens indre overpudset og dekoreret på ribber og buer.

Kirkens inventar bærer præg af dens fine herskab.

Gravkapellet på skibets nordside åbner sig mod kirken med en stor arkade, der er lukket med et gitterværk. Det er i bruskbarok fra 1643 og temmelig sikkert et arbejde af Hans Gudewerth den Yngre. Det rigt skårne gitter fylder hele arkadens bredde og består af tre ens fag, hvoraf det midterste er en dør. Foran gitterets fire stolper står fire drabanter under små baldakiner. Figurerne forestiller krigsknægte fra 1600-tallet. De to til venstre er pikenerer, den ene i rustning og begge med pikenerhjelm på hovedet og pike i højre hånd. Den tredje er ved et krudthornsbandoler, dvs. en skulderrem, kendetegnet som musketér, i højre hånd har han muligvis holdt en musket, dvs. et gevær, eller en såkaldt forketgaffel til støtte for musketten. Yderst til højre er der en ryttersoldat i rustning og med pikenerhjelm på hovedet og sværd ved siden. Ovenover er der tre åbne kartoucher med spir og hjelmede våbenskjolde.

Over kapellet er der opsat en mindetavle fra 1640 med en tak til kongen (Christian 4.) for tilladelse til at indrette kapellet. Indmuret i kapellets vægge er der tre mindetavler fra midten af 1600-tallet og tre gravsten med figurer i relief fra perioden mellem 1586 og 1640. I krypten under kapellet står 11 voksne og 4-5 barnekister, hvoraf de fleste er temmelig ødelagte.

I tårnrummet er der et epitafium, dvs. mindesmærke, fra 1657 i bruskbarok. Det har en ramme af barokt slyngværk, og i det store felt er der et maleri af provsten med hustru, søn og svigerdatter, som knæler på et tavlegulv. Mændene er til venstre, og kvinderne er til højre, de sidste med en lille pige foran sig. På gulvet foran dem ligger der otte døde svøbelsesbørn sirligt ordnet i to rækker.

På korets sydvæg er der et mindesmærke fra 1650'erne. Det er i bruskbarok og svarer nøje til det foregående epitafium, blot flankeres det store felt her af dyderne håbet med anker og kærligheden med børn. I midten er der et udmærket maleri af de afdøde, som knæler med hinanden i hånden foran en baggrund af en uvejrshimmel med et svovlgult lysende Jehovanavn.

I tårnrummet og i koret er der gravsten fra perioden 1616 til 1708.

På kirkegården er der monumenter fra perioden 1798 til 1870 på familiegravstedet for slægten Krag-Juel-Vind-Friis. Det er nord for kirken.

• folkekirken
• kirkearkitektur

• Danmarks Kirker
• Halsted Kirke på Sogn.dk