Faktaboks

Sorø Klosterkirke

Sorø Kirke

Sogn
Sorø Sogn
Provsti
Ringsted-Sorø Provsti
Stift
Roskilde Stift
Kommune
Sorø Kommune

Sorø Kirke set fra Fratergården. Foran i billedet Martin Nyrops brøndhus over Fraterbrønden.

.

Sorø Kirke, august 2009.

.

Sorø Kirke med det berømte Marcussen orgel, som man bl.a. kan høre ved den årlige internationale orgelfestival.

.

Sorø klosterkirke, der ejes af Stiftelsen Sorø Akademi, er sognekirke i den vestsjællandske købstad Sorø og landets tredjelængste.

Kirken, der er viet Vor Frue, udgjorde, da den blev bygget, nordfløjen i det firlængede Sorø Kloster, og en trappe, som førte til munkenes sovesal, findes stadig i den sydlige korsarm.

Den treskibede romanske korskirke blev, ligesom Sankt Bendts Kirke i Ringsted, opført i det dengang nye byggemateriale tegl (munkesten). Korsrytteren er af nyere dato, men den menes at have haft en forgænger i middelalderen.

Kirken der fra første færd var gravplads for Hvideslægten, bl.a. Skjalm Hvide, Asser Rig og Inge, Esbern Snare og Absalon selv, havde oprindelig fladt træloft, men blev forsynet med seksdelt hvælv efter en brand i 1247.

I 1300-tallet blev den gravkirke for kongeslægten, og bl.a. Christoffer 2., Valdemar 4. Atterdag og Oluf 2. ligger begravet her. I 1412 blev også Margrete 1. bisat her, men året efter flyttet til Roskilde Domkirke.

Kirken har to store krucifikser, et ung-gotisk med figuren skåret i ét med korset, der hænger i den nordlige korsarm, og et sen-gotisk, næsten 8 m højt fra 1527 af Claus Berg, der hænger over korgitteret i midterskibet.

Absalons gravsten med hans helfigursportrætrelief fra 1536 findes bag højalteret foran Christoffer 2.s og Valdemar Atterdags gravmæler. I kirkens nordre korsarm findes bl.a. Ludvig Holbergs marmorsarkofag, udført af Johannes Wiedewelt 1780.

Alterets rammeværk, prædikestol og korgitter er udført i bruskbarok ca. 1650 af billedskærer Henrik Werner fra Maribo.

Kirken er restaureret flere gange, senest 2019-2021, hvor bl.a. den nyklassicistiske hovedindgang fra 1870-71 blev sløjfet og en oprindelig indgang i kirkens nordre sideskib genetableret. Over denne indgang symboliserer genskabte glaserede sten i tympanon-feltet de tre kors på Golgata. Ligeledes er to munkedøre i kirkens søndre sideskib mod Fratergården genetableret, medens de oprindelige høje vinduer i vestgavlen, der ikke kunne genskabes, i stedet er blevet markeret.

Orglet

Kirkens orgel i den vestlige ende af hovedskibet indeholder dele af et barokorgel fra begyndelsen af 1500-tallet. Dette blev ombygget og flyttet til den nuværende placering af Christian IV’s orgelbygger Johan Lorentz d.æ. 1627-28 og fik ved samme lejlighed tilføjet et rygpositiv. Orglets rokokofacade stammer fra en restaurering 1773-74 medens det nuværende helhedsbillede stammer fra en gennemgribende restaurering 1942 – 44 i et samarbejde mellem orgelbygger Poul Gerhardt Andersen fra Marcussen & Søn, arkitekt Kaare Klint og maleren Erik Pedersen. Orglet har 37 stemmer og regnes for et af de mest betydningsfulde og vellykkede 'orgelbevægelses'-orgler i Danmark

Læs mere i Den store Danske

Eksterne links

Kommentarer (2)

skrev Johannes Lundstrøm

Overskriften skal ændres til Sorø Klosterkirke, der er det navn, som kirkens ejere, Stiftelsen Sorø Akademi, gav den i 1999. Foreslår også foto nr. 1, 4 og 5 slettet da de er for ens. Samtidig foreslår jeg interiørbilledet fra artiklen om Sorø kloster lagt ind her.

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig