Faktaboks

Høsterkøb Kirke
Sogn
Høsterkøb Sogn
Provsti
Rudersdal Provsti
Stift
Helsingør Stift
Kommune
Rudersdal Kommune
Høsterkøb Kirke
Kirken består af et kor, et skib og et tårn mod sydvest, som er opført i 1907-1908 i røde sten i en romansk inspireret stil efter tegning af arkitekt Th. Bindesbøll. Foto: 2007.
Af .
Licens: CC BY SA 2.5

Høsterkøb Kirke er en sognekirke, som ligger på en sydvendt skråning lige øst for Hørsholm Kongevej, sydøst for selve Høsterkøb.

Kirkegård

Nord for kirken ligger en bøgeskov, der tjener som kirkegård. Der ligger også et ligkapel i form af en græsklædt gravhøj. Indgangen hertil sker fra kirken mod syd, hvor der er indkørsel fra Gøngehusvej.

Kirkebygning

Kirken består af et kor, et skib og et tårn mod sydvest, som er opført 1907-1908 i røde sten i en romansk inspireret stil efter tegning af arkitekt Th. Bindesbøll.

Indvendigt præges kirken især af de murede detaljer og dekorative malerier langs væggene. Mens den nederste tredjedel af væggene i skibet står i blank mur med synlige sten, er de øverste to tredjedele hvidkalket, de to dele opdelt af en malet frise med bladdekorationer.

Både prædikestolen og pulpituret (dvs. det ophøjede galleri til kirkegængere, sangere eller orgel) springer frem som murede balkoner. Koret er derimod holdt i hvide farver og med et hvidkalket, hvælvet loft, mens skibet, som går til kippen, har et rødmalet bræddeloft.

Inventar

Kirkens altertavle fra omkring 1630 er beslægtet med tavlerne i Dråby Kirke og Gerlev Kirke. I det centrale felt ses en forgyldt indskrift på sort baggrund, og udenom denne er der to par søjler. Den stammer oprindeligt fra Birkerød Kirke og var oprindeligt trefløjet. Disse er siden opsættelsen i Høsterkøb erstattet af kalkmalede sidefløje på væggen bag altertavlen. Foto: 2008.
/ Nationalmuseet, Danmark.
Licens: CC BY SA 4.0

Trods kirkens unge alder rummer den flere ældre inventarstykker.

Det ældste er døbefonten i granit, som er fra romansk tid. Den stod oprindelig i Lynge Kirke, hvorfra den blev overdraget til Høsterkøb i 1907. Kummen er rund med en enkel rundstavdekoration, mens foden er firkantet. Til døbefonten hører et dåbsfad fra 1600-tallet.

Kirkens altertavle fra omkring 1630 er beslægtet med tavlerne i Dråby Kirke og Gerlev Kirke. I det centrale felt ses en forgyldt indskrift på sort baggrund, og uden om denne er der to par søjler. Den stammer fra Birkerød Kirke og var oprindelig trefløjet. Disse er siden opsættelsen i Høsterkøb erstattet af kalkmalede sidefløje på væggen bag altertavlen.

Kirkens øvrige inventar er nyere, herunder de røde bænke fra kirkens indvielse. Orglet i kirkens vestende er endnu nyere. Det første orgel stod på det murede pulpitur over indgangen i sydvest.

Læs mere i Den Store Danske

Eksterne links

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig