Gerlev Kirke (Frederikssund Kommune)

Kirkegården, som er udvidet mod øst, er omgivet af et dige af hvidtede mursten, flere steder med en middelalderlig kerne af munkesten. Der er en køreport med fodgængerlåge mod syd samt en kørelåge mod nord. En bygning mod sydvest rummer et ligkapel samt toiletfaciliteter. Tidligere lå også en kirkelade, et benhus (dvs. en mindre bygning, hvor opgravede knogler blev samlet) og et klokkehus af træ på kirkegården.

I dag består kirken af et langhus fra 1617, som dog indeholder dele af et romansk kor og skib fra sidste halvdel af 1100-tallet, der var opført i rå og kløvede kampesten samt frådsten. Hertil kommer et senere tårn mod vest, et sakristi nord for koret fra 1400-tallet, et våbenhus fra omkring år 1500 og en korsarm nord for skibet fra 1753.

Selvom den oprindelige romanske bygning kun kan spores enkelte steder, er den oprindelige norddør videreført i det nye murværk fra 1600-tallet, mens der i skibet findes et oprindeligt endnu åbent romansk vindue. I koret findes også et romansk tilmuret vindue.

Tårnets nederste stokværk (etage) er opført samtidigt med resten af skibet i 1100-tallet, mens andet og tredje stokværk er fra 1400-tallet. Den nederste del består af kampesten, hvorimod de øvre stokværk består af munkesten. Tårnrummet er forbundet med skibet gennem en bred rundbuet arkade, og øverst har tårnet et saddeltag med trappeformede kamtakkede gavle i øst og vest.

Kirkens sakristi står nord for koret og stammer fra sidste halvdel af 1400-tallet. Det er en enkel bygning af munkesten, hvis gavl er udsmykket med trappeformede kamtakker med høje blændinger, dvs. en slags dekorative murnicher.

Den yngste middelalderlige tilbygning er våbenhuset foran skibets norddør, som er fra omkring 1500-tallet. Den er ligeledes opført i munkesten og har ligesom de øvrige bygningsdele en kamtakket gavl med blædningsdekoration.

I 1617 blev kirken som nævnt drastisk ombygget for at skabe mere plads. De fleste kirkeudvidelser skete i længden, men i Gerlev rykkede man i stedet sydmuren to meter sydpå, mens koret blev udvidet både mod syd og øst, således at kirken fik den rektangulære grundplan, den har i dag. Dette har medført, at tårnet i dag står asymmetrisk i forhold til resten af bygningen, selvom det oprindeligt var lige så bredt som den øvrige bygning.

Typisk for egnen blev der i 1753 tilbygget en stor korsarm, der gjorde kirkerummet væsentligt større. Den er opført af små teglsten i meget enkel stil med afvalmet tag.

Kirkens tagværker i fyrretræ blev istandsat i 1827 og 1964-1965, men indeholder også ældre dele.

Indvendigt står kirken i dag præget af sine hvidkalkede vægge og sine hvælvede lofter i de fleste rum, med undtagelse af våbenhuset og korsarmen som har flade lofter.

I skibet findes små fragmenter efter kalkmalerier fra 1475-1617, som forestiller vrængende masker og indskrifter.

Kirkens inventar er primært fra tiden efter middelalderen, og særligt er 1600-tallet rigt repræsenteret.

Prædikestolen fra 1601 er atypisk for egnen. Den består af fire fag, som er adskilt af søjler, mens selve fagene er udsmykket med forgyldt bladdekoration. Stolen er holdt i mørkeblå, hvide og gyldne nuancer, og over prædikestolen hænger en uregelmæssigt sekssidet himmel.

Kirkens døbefont fra 1604 er støbt i malm. Kummen er udsmykket med fire løvehoveder i relief. Til fonten hører et dåbsfad fra omkring 1575, som blev anskaffet til kirken i 1630.

Alterbordet er lavet af munkesten og er opstillet efter ombygningen i 1617.

Altertavlen fra 1631 svarer i opbygningen til dem i Lille Lyngby Kirke, Slangerup Kirke, Dråby Kirke og Krogstrup Kirke. Centralt ses et maleri af den sidste nadver, mens tavlen øverst viser Christian 4.s navnetræk.

Kirkens stolestader (kirkebænkene) fra 1760 blev malet i sine nuværende varme røde farver i 1965.

I skibet foran trinet til koret findes en gravsten fra 1744, og på kirkegården findes et støbejernskors fra 1844.

• folkekirken
• kirkearkitektur

• Danmarks Kirker
• Gerlev Kirke på sogn.dk