Indvielse, rituel handling, hvorved et fænomen, et sted eller en person helliges et bestemt formål eller en ny livsperiode; se initiation og overgangsriter.

I oldtidens riger blev konger, præster og profeter indviet med olie, der blev udgydt over deres hoved, fx Saul i det gamle Israel (1.Sam. 10, jf. 1. Kong. 1,39), men også helligdomme blev salvet (fx 2.Mos. 40,9). Tilsvarende blev kongerne i det gamle Mesopotamien indviet, fx Sargon 1., ca. 2300 f.Kr., der bar titlen "Himmelgudens Salvede". Traditionen videreføres i NT, hvor Jesus bekendes som Messias, "Den Salvede" (Matth. 16,16), hvad der på græsk blev til Christos, lat. Kristus. I de hellenistiske mysteriekulter indviedes nye medlemmer ved en genfødselsritus, fx til Isis som skildret i Apulejus' Det gyldne Æsel.

I de kristne kirker indvies præster og biskopper (se ordination) foruden fx kirkebygninger, altre og vievand. Se også konsekration.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig