Dråby Kirke, kirke i landsbyen Dråby 3 km NØ for Ebeltoft, en usædvanlig stor gotisk landsbykirke, opført af teglsten i tre etaper, hvoraf den sidste omfatter et styltetårn, dvs. et tårn med en nicheformet underdel; alle bygningens bomhuller står åbne.
Dåbskanden er en middelalderlig vandkedel med latinsk helligtrekongers-indskrift. Fra kirken stammer Danmarks største middelalderlige bloktryk. Dette, der forestiller Jomfru Maria, er nu på Nationalmuseet.
Se også kort, foto m.m. på www.korttilkirken.dk
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.