Syngende gulbug (Hippolais icterina). Af /Biofoto/Ritzau Scanpix. Begrænset anvendelse

sangere

Sorthovedet sanger (Curruca melanocephala) er vidt udbredt i Middelhavsområdet. Den er også et almindeligt syn på fx De Kanariske Øer.
Sorthovedet sanger
Af /Minden/Ritzau Scanpix.

Artikelstart

Sangere er en fællesbetegnelse for små spurvefugle fra Den Gamle Verden. De blev tidligere regnet til de to familier Cisticolidae og Sylviidae, men er siden delt op i en række forskellige familier med varierende indbyrdes slægtskab. Langt de fleste findes i Afrika og Eurasien, mens et mindre antal arter har nået Australien, og en enkelt har en østlig forpost i Alaska. En række forskellige arter, heraf flere meget almindelige, findes i Danmark. I Amerika er sangernes økologiske niche overtaget af amerikanske sangere og til dels af vireoerne.

Udseende og levevis

Gransangeren (Phylloscopus collybita) kendes lettest på sin karakteristiske sang: "tjif-tjaf, tjif-tjaf".

.

De fleste sangere er almindeligt byggede fugle med fint, spidst næb og uanseelige grønlige, brunlige og grå farver. Især visse tropiske arter er dog mere kontrastrige, men generelt adskiller arterne sig mere fra hinanden i levested og stemme (sang) end i udseende.

Føden består hovedsagelig af insekter og nektar, for en del arter også bær og andre frugter. I yngletiden — og undertiden også i vinterkvarteret — hævder de fleste sangere et territorium, som forsvares både mod artsfæller og beslægtede arter; hos en del arter ophører sangen dog i rugetiden og spiller åbenbart kun en rolle i forbindelse med pardannelsen.

Reden, der er skål- eller kugleformet, anbringes lavt i tæt vegetation eller på jorden og bygges af begge mager eller af hunnen alene. Kuldet består af 2-7 plettede æg. Polygami forekommer hyppigt.

Opdeling

Eksempler på sangere og deres slægtninge. 1. Gulbug (Hippolais icterina). 2. Løvsanger (Phylloscopus trochilus). 3. Gransanger (P. collybita). 4. Munk, han og hun (Sylvia atricapilla). 5. Tornsanger (Curruca communis). 6. Rørsanger (Acrocephalus scirpaceus). 7. Drosselrørsanger (A. arundinaceus). 8. Hvidvinget apalis (Apalis chariessa). 9. Gulbrystet apalis (A. flavida). 10. Olivengrå skrædderfugl (Orthotomus sepium) ved sin rede. 11. Dværgcisticola (Cisticola nana). 12. Skovcisticola (C. anonymus). 13. Savisanger (Locustella luscinioides). Dertil kommer de farvestrålende alfesmutter fra familien Maluridae, som tidligere ofte også blev regnet til sangerene: 14. Alfesmutte (Malurus lamberti). 15. Eyre-emusmutte (Stipiturus ruficeps).

.

Sangerne opdeles i dag i en række forskellige familier. Blandt dem er:

Løvtimalierne af familien Cisticolidae omfatter 26 slægter med tilsammen 161 arter. De findes primært i tropiske og subtropiske områder, og kun en enkelt art, cistussanger (Cisticola juncidis), forekommer i Europa. I Danmark optræder den som en tilfældig og meget sjælden gæst. Blandt familiens øvrige slægter kan nævnes de afrikanske apaliser (Apalis spp.) samt skrædderfuglene (Orthotomus spp.) fra Sydøstasien, der har navn efter deres redebygningsteknik: Med planteuld eller edderkoppespind syr de et eller flere blade sammen til et kræmmerhus, i hvilket den egentlige rede bygges.

Familien Sylviidae omfatter 18 slægter og 69 arter af sangere og papegøjenæb. Mange af dem findes i Middelhavsområdet; det er overvejende krat- eller skovlevende sangere, og mange af dem har relativt kontrastrige tegninger. I Danmark yngler gærdesanger, tornsanger, havesanger og munk og tidligere også høgesanger (Curruca nisoria), der dog endeligt forsvandt sidst i 1990'erne. Som sjældne gæster er truffet sardinsk sanger (C. sarda), sortstrubet sanger (C. rueppelli), hvidskægget sanger (C. cantillans), sorthovedet sanger (C. melanocephala) og asiatisk ørkensanger (C. nana).

Rørsangerne af familien Acrocephalidae tæller seks slægter med i alt 61 arter. Til slægten Acrocephalus hører flere almindelige danske arter som sivsanger, kærsanger og rørsanger samt en del sjældne eller tilfældige gæster: tamarisksanger (A. melanopogon), vandsanger (A. paludicola), lille rørsanger (A. agricola), buskrørsanger (A. dumetorum) og drosselrørsanger (A. arundinaceus). Sidstnævnte optræder også som fåtallig ynglefugl, men nu næsten helt forsvundet. Til familien regnes også slægterne Hippolais og Iduna med bl.a. gulbug samt de i Danmark tilfældigt optrædende lys gulbug (I. pallida), lille gulbug (I. caligata) og spottesanger (H. polyglotta).

Østsangerne af familien Locustellidae omfatter 11 slægter med tilsammen 66 arter. I Danmark er de repræsenteret af græshoppesangeren samt flere sjældent sete arter, hvoraf mange kun optræder som usædvanlige gæster, heriblandt stribet græshoppesanger (Locustella lanceolata), flodsanger (L. fluviatilis), savisanger (L. luscinioides, også fåtallig ynglefugl) og stor græshoppesanger (L. fasciolata).

Løvsangerne eller bare sangerne af familien Phylloscopidae omfatter kun den store slægt Phylloscopus med 79 trælevende arter, heriblandt skovsanger, gransanger og løvsanger, der alle yngler almindeligt i Danmark, samt lundsanger (P. trochiloides), der er sjælden. Som sjældne gæster er desuden truffet nordsanger (P. borealis), fuglekongesanger (P. proregulus), hvidbrynet løvsanger (P. inornatus), Humes sanger (P. humei), Schwarz' løvsanger (P. schwarzi), brun løvsanger (P. fuscatus) og bjergløvsanger (P. bonelli).

Kratsangerne af familien Scotocercidae udgøres af ni slægter med 36 arter. De er hovedsagelig udbredt i Afrika og Asien. En enkelt art, cettisanger (Cettia cetti), findes desuden i det sydlige og vestlige Europa.

Flere arter, der tidligere blev regnet til sangerne, er siden flyttet til bl.a. timalierne (familien Pellorneidae) og den afrikanske familie Macrosphenidae.

Læs mere i Den Store Danske

Kommentarer

Din kommentar publiceres her. Redaktionen svarer, når den kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig