sangere

Sangere. 1 Gulbug (Hippolais icterina, 13 cm). 2 Løvsanger (Phylloscopus trochilus, 11,5 cm). 3 Gransanger (P. collybita, 10-11 cm). 4 Munk, han og hun (Sylvia atricapilla, 14 cm). 5 Tornsanger (S. communis, 14 cm). 6 Rørsanger (Acrocephalus scirpaceus, 12,5 cm). 7 Drosselrørsanger (A. arundinaceus, 19 cm). 8-9 To afrikanske træsangere, Apalis chariessa (12,5 cm) med lokal udbredelse i østafrikanske skove og A. flavida (10,5-13 cm), udbredt i åben skov, på akaciesteppe og savanne i det meste af Afrika syd for Sahara. 10 Skrædderfugl (Orthotomus sepium, 11,5 cm) ved rede, findes på Java og Bali. 11-12 To græssangere, Cisticola nanus (8,5-9 cm) fra det nordlige Østafrika og C. anonymus (13-15 cm) fra området mellem det sydlige Nigeria og det nordlige Angola. 13 Savisanger (Locustella luscinioides, 14 cm). 14 Alfesmutte (Malurus lamberti, 11-14,5 cm). 15 Emusmutte (Stipiturus ruficeps, 11-13 cm), der ligesom alfesmutten tilhører den australske familie Maluridae. Hvor intet andet angives, er der tale om hanner i yngledragt. Arterne 1-7 og 13 er alle truffet i Danmark.

.

Artikelstart

Sangere, gruppe af små spurvefugle, der i dag anses for at udgøre to familier, Cisticolidae med 145 arter og Sylviidae med 270 arter. Langt de fleste findes i Afrika og Eurasien, mens et mindre antal arter har nået Australien, og en enkelt har en østlig forpost i Alaska. I Amerikas varmere dele finder man desuden myggesnapperne (Polioptilidae), 17 langhalede arter, der traditionelt har været opfattet som sangere, men som sandsynligvis rettelig bør placeres nær gærdesmutterne. Ellers er sangerne i Amerika økologisk afløst af skovsangerne og til dels af vireoerne.

Udseende og levevis

De fleste sangere er almindeligt byggede fugle med fint, spidst næb og uanseelige grønlige, brunlige og grå farver. Især visse tropiske arter er dog mere kontrastrige, men generelt adskiller arterne sig mere fra hinanden i levested og stemme (sang) end i udseende. Føden er primært insekter og nektar, for en del arter også bær og andre frugter. I yngletiden — og undertiden også i vinterkvarteret — hævder de fleste sangere et territorium, som forsvares både mod artsfæller og beslægtede arter; hos en del arter ophører sangen dog i rugetiden og spiller åbenbart kun en rolle i forbindelse med pardannelsen. Reden, der er skål- eller kugleformet, anbringes lavt i tæt vegetation eller på jorden og bygges af begge mager eller af hunnen alene. Kuldet består af 2-7 plettede æg. Polygami forekommer hyppigt.

Opdeling

Havesanger.

.

Gransanger.

.

Sangerne i familien Cisticolidae findes primært i tropiske og subtropiske områder, og kun en enkelt art, cistussanger (Cisticola juncidis), forekommer i Europa. I Danmark optræder den som en tilfældig og meget sjælden gæst. Blandt familiens øvrige slægter kan nævnes de afrikanske træsangere (Apalis mfl.) samt skrædderfuglene (Orthotomus) fra SØ-Asien, der har navn efter deres redebygningsteknik: Med planteuld eller edderkoppespind syr de et eller flere blade sammen til et kræmmerhus, i hvilket den egentlige rede bygges.

Sylviidae er repræsenteret med et stort antal arter. Rør- og busksangerne (underfamilien Acrocephalinae) omfatter bl.a. slægterne Locustella og Acrocephalus med flere danske arter: græshoppesanger, sivsanger, kærsanger og rørsanger, samt en del sjældne eller tilfældige gæster: stribet græshoppesanger (L. lanceolata), flodsanger (L. fluviatilis), savisanger (L. luscinioides, også fåtallig ynglefugl), stor græshoppesanger (L. fasciolata), tamarisksanger (A. melanopogon), vandsanger (A. paludicola), lille rørsanger (A. agricola), buskrørsanger (A. dumetorum) og drosselrørsanger (A. arundinaceus; også fåtallig ynglefugl, men nu næsten helt forsvundet). Til gruppen regnes også slægten Hippolais med bl.a. gulbug samt de i Danmark tilfældigt optrædende østlig bleg gulbug (H. pallida), lille gulbug (H. caligata) og spottesanger (H. polyglotta).

Underfamilien Sylviinae omfatter alene slægten Sylvia med 25 arter, heraf mange i Middelhavsområdet; det er krat- eller skovlevende sangere, og mange af dem har relativt kontrastrige tegninger. I Danmark yngler gærdesanger, tornsanger, havesanger og munk og tidligere også høgesanger (S. nisoria), der dog endeligt forsvandt sidst i 1990'erne. Som sjældne gæster er truffet sardinsk sanger (S. sarda), sortstrubet sanger (S. rueppelli), hvidskægget sanger (S. cantillans), sorthovedet sanger (S. melanocephala) og ørkensanger (S. nana).

Løvsangerne (Phylloscopinae) omfatter bl.a. den store slægt Phylloscopus med 56 trælevende arter, heriblandt skovsanger, gransanger og løvsanger, der alle yngler almindeligt i Danmark, samt lundsanger (P. trochiloides), der er sjælden. Som sjældne gæster er desuden truffet nordsanger (P. borealis), fuglekongesanger (P. proregulus), hvidbrynet løvsanger (P. inornatus), Humes sanger (P. humei), Schwarz' løvsanger (P. schwarzi), brun løvsanger (P. fuscatus) og bjergløvsanger (P. bonelli).

Knap 100 arter spurvefugle i den australske region blev tidligere regnet for sangere, men ligheden skyldes tilpasning til en lignende levevis, ikke noget nærmere slægtskab. De anbringes normalt i to indbyrdes nærtbeslægtede familier. Den ene, Acanthizidae med 63 arter i SØ-Asien, Australien og på mange Stillehavsøer, er ligesom sangerne kedeligt farvede småfugle. Den anden, Maluridae fra Australien og Ny Guinea, omfatter ca. 27 arter. Bedst kendt er alfesmutterne (Malurus), 12 arter, der minder om langhalede gærdesmutter. Hannerne har en farvestrålende yngledragt, gerne med stærkt blå partier. De bedst undersøgte arter yngler i samarbejdende grupper; men ejendommeligt nok har det vist sig, at hunnerne fortrinsvis parrer sig med hanner uden for gruppen. Herved adskiller de sig fra andre gruppevis ynglende fugle, og tilpasningsværdien bag udviklingen og opretholdelsen af dette sociale system er lidt af en gåde.

Kommentarer

Din kommentar publiceres her. Redaktionen svarer, når den kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig