Højrup Kirke

Kirkegården, som er udvidet meget mod øst og vest, er omgivet af et bredt, beplantet dige af beklædt med rå og kløvede kampesten. Mod vest og sydøst findes der køreporte med fodgængerlåge, og i nord er der en fodgængerlåge.

Kirken består af et senromansk kor, tidligere med apsis, og et skib, opført i rhinske tufsten, men med enkelte dele af granitkvadre og munkesten. I gotisk tid blev der tilføjet et tårn. Tidligere har der været våbenhus, sakristi og præsteværelse, men disse er i dag revet ned.

På skibets nordmur findes der udvendigt en frise med rundbuer, og muren er opdelt i fire blændinger af lisener, dvs. murværk der ligner søjler. I hver af disse blændinger findes der tilmurede spor efter oprindelige vinduer. Lignende udsmykning fandtes helt til 1856 også på korets øst- og nordmur, men blev fjernet ved reparationer efter et lynnedslag. Af oprindelige døre findes præstedøren i korets sydmur stadig, ligesom den oprindelige norddør i skibet stadig eksisterer om end tilmuret.

I sengotisk tid blev der opført et lavt tårn med pyramidespir. Det er opført af munkesten, og tårnrummet er forbundet med skibet via en uregelmæssigt muret rundbue. Engang før 1881 blev tårnrummet indrettet til våbenhus, hvor kirkens nuværende indgangsdør vest i tårnet derfor også blev indsat. På tårnets mure ses forskellige murankre, hvoraf nogle af dem udformer årstallene 1752, 1778 og 1811, som er referencer til forskelligt murerarbejde på tårnets mure.

Af kirkens forhenværende tilbygninger er våbenhuset, som må have ligget i syd, særligt interessant, da det muligvis har fungeret som skole. Dette antydes ved, at bygningen i 1721 fik loft og skorsten. På korets nordside fandtes også tidligere et sakristi, og lige øst for koret et lille præsteværelse, som nok begge er nedrevet efter lynnedslaget i 1855.

Kirkens tagværk er jævngamle med murene, og indvendigt står kirken i dag hvidkalket med fladt bræddeloft i skib og kor, mens der i tårnrummet er hvælvet loft.

Kirken er ikke rig på kalkmalerier, men på den tilmurede norddør findes dog et enkelt maleri, som forestiller et hjerteformet felt omgivet af grønne blade og med en bibelindskrift.

Kirkens alterbord består af et fyrretræsprofil med renæssanceprofiler, og på bagsiden er indskåret årstallet 1677.

Fra omkring år 1300 stammer en figur af Maria med barnet, som sidder i sidealternichen nord for korbuen. Figuren stod i en længere årrække fra 1902 og frem på museet i Flensborg.

I kirken findes også et senromansk eller unggotisk korbuekrucifiks, som er i familie med krucifikserne i Højer Kirke og Bevtoft Kirke. Det hænger over korbuen.

Kirkens altertavle er en sengotisk skabstavle med to bevægelige fløje fra midten af 1400-tallet, som i 1716 blev suppleret med flere stykker i barokstil. I midten ses Kristus som verdensdommer, mens de to fløje er udsmykket med figurer af de 12 apostle. Det centrale motiv af Kristus som verdensdommer var ligesom Mariafiguren i mange år udstillet på museet i Flensborg.

Prædikestolen er fra 1582 og er relativt enkel i sin udformning. Den hviler på et muret fundament og er i sine hovedfelter udsmykket med billeder af de fire evangelister.

I koret findes der en præstestol og en degnestol, som er fra omkring år 1800 og malet i blå nuancer med søjlemotiver. På den ene Moses med de ti bud, på den anden Jesu dåb.

Kirkens døbefont er fra 1933 og lavet som efterligning af romanske døbefonte.

I kirken findes to mindetavler, en fra 1794 sat over præstens søn, og en fra 1921 sat over sognets faldne i 1. Verdenskrig 1914-1918.

I kirkens gulv findes der tre gravsten fra perioden 1712-1771, og på kirkegården findes også en gravsten fra 1785 bevaret. Hertil står der et monument fra 1817 over en lokal præst.

• folkekirken
• kirkearkitektur

• Danmarks Kirker
• Højrup Kirke på sogn.dk