Højer Kirke

Den gamle kirkegård, der omgiver kirken, har ikke været benyttet siden 1862 og er i dag beplantet med høje træer og græsplæne. I syd og øst er den gamle kirkegård omgivet af diger af kløvede kampesten, mens norddiget er af rå kampesten. I vest afgrænses kirkegården af huse og en nyere teglstensmur.

Kirken består af et romansk skib og senromansk kor i meget blandet byggemateriale. Der findes både granitkvadre, munkesten og tuf i murene. I gotisk tid blev der tilføjet et tårn med trappehus, to korsarmskapeller og et våbenhus, mens et sakristi på korets nordside kom til i 1748.

Kirkens romanske del stammer fra omkring år 1200, og har bevaret dele af en særpræget blændingsdekoration. Det senromanske kor erstattede allerede i anden halvdel af 1200-tallet et oprindeligt kor med apsis: Dette ses ved, at der i korets østgavl er anvendt sokkelkvadre fra apsissen, og ved en svagt fremspringende murpille, en lisen, i den allervestligste del af koret, som blev til overs fra det gamle.

Våbenhuset, som står foran syddøren, er fra omkring år 1300. Det er bygget af munkesten, men er i dag skalmuret. Gavlen i sin nuværende form stammer fra 1700-tallet.

Korsarmskapellerne nord og syd for skibets østende er sengotiske, og er måske opført efter 1436 hvor menigheden fra den nu forsvundne Anflod kirke sluttede sig til Højer. Begge kapellerne er opført i genanvendte granitkvadre og munkesten. Det søndre kapel er stærkt skalmuret, og derfor står det nordre i mere oprindelig stand.

Cirka samtidigt med korsarmskapellerne kom tårnet til. Tårnet blev bygget ad flere omgange, hvilket kan ses ved at tårnrummets krydshvælving er opført lidt senere end resten af tårnet. Dermed var det nuværende mellemste stokværk oprindeligt det øverste, og adgangen hertil skete gennem en lem i skibets vesthvælving. Senere blev der opført et trappehus i tårnets nordhjørne, sikkert samtidigt med at det øverste stokværk blev bygget på. I dag står tårnet med saddeltag med gavle i øst og vest.

Kirkens nyeste tilføjelse er sakristiet nord for koret, som er opført i 1748 af små teglsten.

Tidligere havde kirken også et lille tårn, en såkaldt tagrytter, ”midt på kirken”, som man kun kender fordi den trængte til reparation i 1730.

Indvendigt står kirken i dag overhvidtet og med hvælvede lofter, bortset fra i sakristiet og våbenhuset, som har bræddeloft.

I det nordre korsarmskapel og tårnet findes sengotiske kalkmalerier fra omkring år 1500. De er lavet af Liljeværkstedet, og forestiller en passeroset, krabbeblade, franske liljer og et sparremønster. De betegnes som bevaringsværdige.

Kirkens ældste inventarstykke er den romanske døbefont i sort Namur-kalksten, importeret fra det nuværende Belgien. Kummen er opdelt af fire fremspringende menneskehoveder, og i de mellemliggende felter ses to masker og rosetter, alle udført ret simpelt.

Kirken har også en korbuekrucifiksgruppe fra omkring 1250. Kristusfiguren er i naturlig størrelse og er beslægtet med figurerne i både Bevtoft, Højrup og Nybøl Kirker. Jesus flankeres af en Mariafigur med fremadoprakte hænder og en Johannesfigur med højre hånd under sin kind. Korbuekrucifiksgruppen hænger i dag på en bjælke under triumfbuen.

Altertavlen er oprindeligt et gotisk fløjalter, som blev genopstillet i 1906 efter at have været lagt på loftet siden 1862. Den trefløjede gotiske altertavle er fra omkring 1425, og i figurerne ses et slægtskab med altertavlen i Felsted Kirke. Øverst i midtskabet ses Marias himmelkroning, nedenunder Sankt Peters korsfæstelse. Udenom og i sideskabene ses evangelister, helgener og apostle. Den nuværende staffering stammer fra en restaurering i 1906, og på bagsiden af altertavlen findes helt urørte oprindelige malerier med scener fra apostlen Peters liv.

Kirkens alterbord er muret og pudset, og stammer fra nyere tid.

Prædikestolen er en moderne efterligning af middelalderens ”Tøndertype-prædikestole”, karakteriseret ved deres fremspringende karnap. Reliefferne på den stammer dog fra en ældre prædikestol, som blev givet til Flensborg bymuseum i 1901 men senere returneret. De viser forskellige scener fra Det Nye Testamente.

Kirken har flere forskellige gravminder. Indmuret i korbuens nordre vange hænger for eksempel et epitafium i hvid marmor fra 1792 over Maria Elisabeth Partschen, Johannes Gottlieb Partsch og M. Biata Partschen. På to hylder i nordre korsarm står 12 gravskjolde af blik. I søndre korsarm og i våbenhusets vestvæg hænger også indmurede kobberplader over henholdsvis pastor Georg Lorenz Nissen fra 1830 og Ingeburg og Hans Feddersen fra 1796. I våbenhusets mure findes desuden to romanske granitgravsten og derudover rundt om kirken adskillige gravsten fra perioden 1750-1856.

• folkekirken
• kirkearkitektur

• Danmarks Kirker
• Højer Kirke på sogn.dk