Landbrugsarealet udgør 30% af landets areal (2001); 1/3 er lavland og kunstvandet, mens 2/3 er beliggende i højland. Landbruget producerer hvede, sukkerroer, tomater, majs, kartofler og andre grøntsager samt druer, citrusfrugter, ferskner, bomuld og oliven. Der er en omfattende husdyrbestand af især geder og får. Frugt- og grøntsagsproduktionen er meget varieret; der dyrkes bl.a. solsikke, soya, linser, aubergine, courgetter, vandmeloner, julesalat, bønner, artiskokker, chili, hvidløg, okra, abrikoser, avocado, bananer, mispel, kirsebær, grapefrugt, mandler, jordnødder og pistacienødder. I landsbyen Krokos nord for Kozani findes Europas største producent af safran og på øen Chios produceres mastiks.
Tørt og varmt klima, især i den sydlige del af landet og på øerne, gør Grækenland velegnet til olivenproduktion og vinavl. Grækenland er en af verdens førende olivenproducenter og EU's største producent af tobak; især de aromatiske, orientalske basmatobakker dyrkes på bjergskråningerne i Makedonien og Thrakien.
Bomuldsproduktionen er en af de største i Europa. Hovedparten bruges i den græske tekstilindustri, og resten eksporteres. Dyrkningen er koncentreret til kunstvandede områder i Makedonien, Thessalien, omkring Agrinio og på Evia. Dyrkningen af ferskner og nektariner er på grund af kunstvanding steget voldsomt siden 1980'erne, og 90 % af produktionen foregår i Makedonien; hovedparten går til eksport. Andre eksportafgrøder er kirsebær, kiwifrugter og nødder.
Landbruget har siden 1960'erne gennemgået betydelige strukturforandringer, med nedlæggelser og sammenlægninger af brug, afvandring og omfattende mekanisering. Beskæftigelsen i landbruget er faldet fra 54 % i 1961 til 20 % i 2001, heri er ikke medregnet en betydelig illegal arbejdsstyrke i landbruget. Udviklingen har været forbundet med nedgang i antallet af hus- og transportdyr. Reduktionen i antal kød- og malkekvæg er blevet opvejet af forædlinger, og dermed er mælke-, oste- og kødproduktionen steget i perioden 1971-2001. Desuden produceres fåreuld, skind og huder samt honning.
På grund af det gunstige klima, en stigende drivhusdrift og øget kunstvanding kan der produceres afgrøder hele året. Det græske landbrugs store udfordring i det nye årtusinde er mangel på vand, i det en stadig større anvendelse af kunstvanding finder sted.
Skovbruget er begrænset, for på trods af, at 1/5 af landets areal er skovklædt, ligger 90% heraf i svært tilgængeligt højland og bjerge. Kun 5% af skoven bruges intensivt til produktion af papir, tømmer, brænde og trækul.
Grækenlands fiskerflåde omfatter ca. 900 trawlere til havfiskeri primært i Middelhavet og ca. 8000 registrerede fiskerbåde til kystfiskeri. Fangsterne, der er stagnerende, omfatter bl.a. sardiner, makrel, grå og rød mulle, blæksprutter, rejer og hummer. Ca. 40.000 er beskæftiget i fiskerisektoren (2001), og Grækenland er i dag EU's største maritime fiskefarmsproducent.
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.