Nikkel, grundstof nr. 28, placeret i det periodiske systems 10. gruppe; atomtegn Ni. Nikkel er et sølvhvidt metal, der anløber med et kedeligt gult skær. Det er 15 % tungere end jern, smelte- og kogepunkt er høje, og varmeledningsevnen er noget bedre end jerns.
Faktaboks
- Etymologi
-
Ordet nikkel kommer af svensk nickel, fork. af kopparnickel, af tysk Kupfernickel, egl. 'kobbernisse'.
Nikkel er ferromagnetisk op til Curietemperaturen, 360 °C. En nikkelstang udviser magnetostriktion, dvs. ændrer sin dimension i takt med et vekslende magnetfelt. Denne egenskab kan udnyttes i en ultralydgenerator.
Grundstoffet blev opdaget i 1751 af A.F. Cronstedt. Han gav metallet navn efter dets forekomst i mineralet kobbernikkel, som i 1700-t. blev brudt i Sachsen og Bøhmen sammen med flere kobbermineraler. Kobbernikkel ligner i glans, farve og massefylde en kobbermalm, men det var umuligt at udvinde kobber af det. Af ærgrelse kaldte bjergmændene det genstridige mineral Kupfernickel, idet man antog, at det var forhekset. Cronstedt viste, at mineralet kun indeholder nikkel og arsen og rettelig bør kaldes arsennikkel.
Nummer | 28 |
---|---|
Atomtegn | Ni |
Navn | nikkel |
Relativ atommasse | 58,69 |
Densitet | 8,90 g/cm3 (20 °C) |
Smeltepunkt | 1455 °C |
Kogepunkt | 2730 °C |
Opdagelse | 1751 (A.F. Cronstedt) |
Kommentarer
Din kommentar publiceres her. Redaktionen svarer, når den kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.