Mangannoduler, manganknolde, koncentrisk byggede kugler, der består af lag af manganforbindelser, overvejende oxider, som ofte veksler med jernoxider. De dannes som kemiske udfældninger på havbunden eller på bunden af store, dybe søer. Manganmineralerne er først og fremmest todorokit, brinessit og manganit. Disse ellipsoidale eller uregelmæssigt formede sorte-brune dannelser (konkretioner) er op til 50 cm i diameter og har kerner af fx en hajtand, et lille bjergartsfragment eller et mineralkorn.
Faktaboks
- Etymologi
- Ordet noduler kommer af latin nodulus, diminutiv af nodus 'knude'.
Mangannoduler, der har været kendt siden den første Challenger-ekspedition 1872-76, findes ujævnt fordelt på havbundens dybhavssedimenter. De er mest udbredt på 4-5 km dybde, hvor de kan udgøre mere end 10 kg/m2, og deres samlede masse udgør tusinder af milliarder ton mangan.
Mangannoduler vokser meget langsomt, 0,1 mm-10 cm på 1 mio. år. Da de findes i områder, hvor sedimentationshastigheden er over tusinde gange større, og de ikke er dækket af sedimenter, må de være bevæget af havstrømme og/eller dyr under deres vækst. Mangannodulerne indeholder 15-30 vægtpct. mangan og 7-15 vægtpct. jern, hvortil kommer et stort antal andre værdifulde grundstoffer, først og fremmest cobalt (0,1-1 vægtpct.), nikkel (0,1 vægtpct.) og kobber (0,1-0,5 vægtpct.). Den store mængde mangan i nodulerne stammer fra vulkanske gasser fra black smokers og fra forvitrede bjergarter på kontinenterne.
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.