Kalcinering, i den aristoteliske kemi en kraftig opvarmning af et stof, hvorved det omdannes. Kalcinering af fx metal førte til dannelse af metalkalk, af krystalsoda til kalcineret soda og af vinsten til potaske.

Faktaboks

Etymologi
Ordet kalcinering kommer af latin calcinare 'omdanne til kalk'.

Efter den kemiske revolution i slutningen af 1700-t. ophørte brugen af ordet kalcinering; de forskellige kemiske reaktioner er for forskellige til, at alle slutprodukter skal have samme navn (kalk). Kun trivialnavnet kalcineret soda (vandfrit natriumcarbonat) findes fortsat i brug.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig