nysølv

Nysølv, gruppe af legeringer baseret på kobber, nikkel og zink. Et højt kobberindhold gør legeringen duktil, så den tåler kraftig koldvalsning, prægning og trådtrækning. Zink øger nysølvs støbelighed og gør legeringen billig, dog på bekostning af de mekaniske og kemiske egenskaber. Nikkel giver legeringen gode korrosionsegenskaber samt en sølvhvid farve, heraf navnet. Legeringerne indeholder ikke sølv.

Den mest anvendte legering består af 64% Cu, 18% Ni og 18% Zn. Den har i udglødet tilstand en styrke og hårdhed som blødt stål. Ved koldvalsning stiger flydespænding og hårdhed markant, hvilket medfører gode fjederegenskaber. Nysølv kan strengpresses til rør og profiler, der anvendes til fx beslag og gelændere. Andre anvendelser omfatter skåle, fade og spisebestik, optiske og kirurgiske instrumenter og dele til elektroteknikken. Nysølv er let at plettere med sølv, kobber, nikkel og chrom. Forsølvede varer markedsføres bl.a. under navnene Argentan, Alpakka og German Silver.

Nysølv blev opfundet i 1820'erne i Tyskland, efter at metallisk nikkel var blevet tilgængeligt. Da man kort tid efter blev i stand til at pålægge sølv ved elektrolyse, fandt nysølv stor udbredelse i kunstindustrien og som en billig erstatning for sølvservice.

Kommentarer

Din kommentar publiceres her. Redaktionen svarer, når den kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig