Rodopibjergene er et bjergmassiv i det sydligste Bulgarien og det nordøstligste Grækenland. Bjergene udgør den østlige del af Rila-Rodopi-massivet og er dannet under den hercyniske foldning (ca. 370-245 mio. år før nu). Den højeste top er Goljam Perelik (2191 m) ved skisportsstedet Pamporovo. Bjergene har en enestående flora, hvorfor der er oprettet naturreservater.

Den østligste del af Rodopibjergene, der kun få steder når over 1000 m, var den vestligste del af Osmannerrigets første erobring og dets sidste bastion helt frem til Balkankrigene. Området er et af de fattigste i Bulgarien og har et stort mindretal af etniske tyrkere.

Bjergene er rige på bly, zink og uran. De største minebyer er Madan, Rudozem og Smoljan.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig