Thessaloniki

Thessaloniki er en græsk by, landets næststørste. Thessaloniki er administrativt hovedsæde for Nordgrækenland, for regionen Makedonien og amtet Thessaloniki; 802.200 indb. (2005).

Byen ligger på Hortiatisbjergets (1201 m) sydvestlige skråninger i bunden af Det Ægæiske Havs største bugt Thermaikos. Byens moderne centrum ligger omkring Egnatia-hovedgaden mellem havnepromenaden Nikis i syd og Agiou Dimitriougaden i nord neden for den gamle byzantinske borg og øvre bydel, der delvist er omgivet af bymur fra kejser Theodosius' tid. Her findes fortsat krogede gader, gamle stenhuse og neoklassiske bygninger fra 1800-tallet. Centrum er domineret af lige og meget trafikerede gader, af moderne uniforme forretningshøjhuse og historiske bygninger fra de romerske, byzantinske og osmanniske perioder. Ud over at være center for byzantinske studier og filmfestivaler huser Thessaloniki landets største universitetscampus, Aristoteles-universitetet fra 1926. Byen har altid haft både handels- og militærstrategisk betydning. Den er hovedcenter for den græske hærs Tredje Armé.

Indtil ankomsten af de mange græske flygtninge fra Lilleasien i 1920'erne var byen karakteriseret ved sin multietniske befolkning: bl.a. grækere, tyrkere, slavere, jøder, albanere og romaer. Afvandring fra landbruget har siden 1960'erne medført fordobling af byens befolkning. Og fra begyndelsen af 1990'erne har der været mange illegale indvandrere og sæsonarbejdere fra især Albanien, de øvrige Balkanlande og Mellemøsten. Befolkningstilvæksten har lagt voldsomt pres på byens udvikling. Trods opførelse af nye bydele, grønne områder og kulturparker, udvikling af infrastruktur i form af ringveje, nye sporvognssystemer, ny jernbanestation, nye gågader og igangsættelse af et 13-stationers stort metrobyggeri er der i dag tale om en by med betydelige trafik-, luft- og vandresurseproblemer. Byens administrative struktur er under modernisering, og et nyt stort rådhus opføres på den tidligere militærkaserne Tsirogiannis.

I Thessaloniki ligger landets største eksporthavn, som også er den største transit- og containerhavn på Balkan med et dokareal på 1,5 km² og 6 km kajanlæg. Byen er Grækenlands største eksportcenter for mineraler, industri- og landbrugsprodukter, primært til EU.

Den moderne industrialisering startede i 1960'erne med olieraffinaderi, stålværk, kemiske og keramiske industrier og tobaksvirksomheder. Siden 1990'erne har produktionen været domineret af brancherne beklædning, fødevarer, tekstil, tobak, møbler, metal- og olieprodukter, keramiske produkter, transportmidler, elapparater, og senest er byen blevet et center for el-, olie- og naturgasindustrien. Karakteristisk for virksomhedsstrukturen er de mange små, fleksible og familieejede produktioner, der fungerer i uformelle netværk, og mellemstore eksportorienterede virksomheder med stigende antal datterselskaber i de øvrige Balkanlande. Industribeskæftigelsen har i perioden 1970'erne til slutningen af 1990'erne været stigende, men efter udflytningen af mange virksomheder til andre Balkanlande efter åbningen af grænserne og en øget illegal udenlandsk arbejdsstyrke er den faldet. Arbejdsløsheden er i begyndelsen af det 21. århundrede steget over landsgennemsnittet til ca. 12 procent.

Af arkæologiske fund kan nævnes rester af et tempel fra omkring 500 f.v.t., et gymnasium og et stadion fra hellenistisk tid. Ca. 250 e.v.t. blev de hellenistiske bymure erstattet af en stærkere befæstning som følge af truslen fra goterne. Ca. 300 e.v.t. opførtes et kejserligt palads i byens østlige udkant, hvoraf er bevaret en stor rotunde og en triumfbue, der fejrer kejser Galerius' sejr over perserne; den blev i 1939 rekonstrueret af den danske arkitekt og arkæolog Ejnar Dyggve.