Thessalien

Thessalien, græsk region, der ligger centralt på fastlandet mellem Epiros i vest og Det Ægæiske Hav i øst; 14.037 km2, 732.762 indb. (2011). Regionens hovedby er Larisa, mens industribyen Volos er udskibningshavn. Thessalien består af fire amter, Trikala, Karditsa, Larisa og Volos. Sporaderne hører ligeledes til Thessalien.

Thessalien er domineret af den store og frugtbare Thessaliske Slette, der udgøres af lavlandet omkring byerne Trikala og Larisa. Den afvandes af mange floder, hvoraf Pinios (205 km), der løber gennem Tembikløften og ud i Det Ægæiske Hav, er den største. Regionen omkranses af store og skovklædte bjerge, bl.a. Pindos, Olympos, Pilion og Othis.

På de mange bjergskråninger og mindre højsletter er der fortsat en betydelig hyrdedrift, en traditionel beskæftigelse for områdets vlachiske befolkningsgruppe. Det samlede landbrugsareal udgør ca. 5000 km2, hvoraf halvdelen er kunstvandet. Der dyrkes primært bomuld, hvede, majs, tomater, æbler, grøntsager og tobak. I Larisa og Volos er der en betydelig industriproduktion inden for brancherne fødevarer, tekstil, beklædning, møbler, ikke-metalliske mineraler, maskiner, transportmidler og -udstyr. I regionens sydvestlige bjergområder findes fem kunstigt opdæmmede søer med vandkraftværker.

Regionen har en række naturskønne områder og historiske seværdigheder, der tiltrækker et betydeligt antal turister; ikke mindst Olympos’ og Pilions bjergområder, der strækker sig ud til Det Ægæiske Hav med lange og brede sandstrande. Ved Volos og syd herfor langs kysten findes antikke udgravningssteder og monumenter. I den nordvestlige del ligger klostersamfundet Meteora fra 1200-t. Der er flere skisportscentre, bl.a. ved bjerglandsbyen Pertouli vest for Trikala og på Pilion.

Der er motorvejs- og jernbaneforbindelse til hhv. Athen og Thessaloniki via Larisa og en ældre jernbaneforbindelse fra Volos til Kalambaka.

Historie

Thessalien var det største landskab i det antikke Grækenland, beboet af thessalerne, der talte en æolisk dialekt. Etniske stereotyper fremstillede thessalerne som ukultiverede og forræderiske. Under sig havde de penesterne, en ufri befolkning lig spartanernes heloter. De frugtbare floddale, et af Grækenlands kornkamre, var baggrunden for et rytteri, der var blandt hellenernes bedste.

Thessalien bestod af mere end 50 bystater, der domineredes af aristokratiske slægter som fx aleuaderne i Larisa. I klassisk tid var bystaterne præget af konflikter mellem aristokrater og menige borgere. Bystaterne var samlet i et forbund, geografisk opdelt i fire tetrader: Thessaliotis, Hestiaiotis, Pelasgiotis og Fthiotis. Forbundets øverste embedsmand (tagos) valgtes for livstid. Nabolandskaberne var thessaliske lydstater, hvis repræsentation i Det Delfiske Amfiktyoni gav Thessalien afgørende indflydelse på Delfis forhold.

Jason af Ferai gjorde Thessalien til en stormagt, men efter mordet på ham i 370 f.Kr. svækkedes forbundet af indre magtkampe. I 354 f.Kr. søgte aleuaderne hjælp hos Filip 2. af Makedonien, der snart blev valgt til forbundets leder; dette embede gik i arv til sønnen Alexander den Store.

I 200-t. f.Kr. var Thessalien delt mellem Makedonien og Det Aitoliske Forbund. Efter at være kommet under Roms kontrol i 194 f.Kr. fungerede Thessalien som romersk administrativ enhed indtil 400-t. e.Kr.

Kommentarer

Din kommentar publiceres her. Redaktionen svarer, når den kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig