Mastiks, harpiks fra mastikstræet, Pistacia lentiscus, der gror vildt i store dele af Middelhavsområdet og dyrkes fx på Chios. Den har tidligere været anvendt i tandkit. Den kan tygges for at give vellugtende ånde og sættes til visse spirituosa. Mastiks anvendes desuden som fiksativ i kosmetikindustrien, opløst i terpentin til fernisering af malerier og på teatre til påklistring af falske skæg.
Faktaboks
- etymologi:
-
Ordet mastiks kommer af latin masticum, af græsk mastiche, vist beslægtet med mastaks 'mund'.
Kommentarer
Din kommentar publiceres her. Redaktionen svarer, når den kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.