Frankrigs middelalderarkitektur | lex.dk

Middelalderarkitektur i Frankrig strækker sig fra 800-tallet og frem til renæssancen. I slutningen af middelalderen blev der bygget en række verdslige bygninger, dvs. boliger og offentlige bygninger, byhuse og paladser.

Frankrigs arkitektur fik fra slutningen af Karl den Stores regeringstid (se karolingisk kunst) sine mest progressive bidrag gennem de nye magtcentre, klostrene, i hvis bygninger de lokale traditioner smeltede sammen med de overleverede dele af den romerske byggeskik.

Den nu forsvundne klosterkirke Saint-Riquier i Nordøstfrankrig fra 790'erne havde fx et udbygget, rigt udsmykket vestparti, begyndelsen til den siden hen udbredte vestfacade med to tårne og tre portaler.

Herudover opstod bygningselementer som fx apsissen med de radierende småkapeller, som også kaldes omgangskoret, tidligst brugt i Saint-Martin i Tours fra kort efter 900. Et andet karakteristisk bygningselement er sideskibene, der dækkes af det samme tag som det kun lidt højere midtskib i fx hallekirker som Saint-Savin-sur-Gartempe ved Poitiers fra 1000-tallets slutning.

Romansk arkitektur

I Burgund opstod tidligt brugen af træk fra romansk arkitektur som både tøndehvælv og spidsbuer. De første er i Saint-Philibert i Tournus fra 1000-tallets begyndelse brugt på måder, der peger frem mod de fagdelte ribbehvælv. Den burgundiske byggestil fik gennem den overdådige cluniacensiske og siden hen asketiske cisterciensiske arkitektur en betydelig spredning.

Det mægtige kloster i Cluny stod i forbindelse med en række af kirkerne langs pilgrimsvejene til Santiago de Compostela i Nordspanien, fx de rigt udsmykkede kirker i Vézelay og Autun.

Andre som Saint-Sernin i Toulouse (ca. 1080-1120) og Sainte-Foi i Conques er regulære pilgrimskirker med langt skib med gallerietage og korsskæringen ved tværskibet fremhævet med et tårn.

Normannisk arkitektur repræsenteres af klosterkirkerne i Caen; i det sydligste Frankrig anvendtes stiltræk inspireret af de bestående romerske bygninger og af islamisk og byzantinsk arkitektur, fx i den kuppeldækkede centralkirke i Périgueux.

Gotisk arkitektur

Notre-Dame de Paris er en femskibet basilika i unggotisk stil. Byggeriet blev påbegyndt i 1163, og i 1182 stod koret færdigt, mens facaden mod vest med de to tårne var færdig i 1250. De øvrige facader kom til i de følgende årtier.

Notre-Dame de Paris

Af Ali Sabbagh.

Licens: Materialet er fri af ophavsret

Fra 1100-tallet begyndte det samfundsmæssige tyngdepunkt at glide fra landet og landklostrene til byerne. Overgangen fra den romanske til den gotiske stil fandt bl.a. sted i de franske kongers gravkirke, Saint-Denis ved Paris. Her indgik ved abbed Sugers genopbygning 1140-1144 tre træk, som førhen kun havde været anvendt hver for sig: spidsbuen, ribbehvælvet og stræbesystemet. Resultatet blev en himmelstræbende højde, meget tynde vægge og et lysindfald af et hidtil ukendt omfang.

Alle Frankrigs kendte katedraler fra 1140-1250

I de næste 100 år fulgte opførelsen af alle Frankrigs bedst kendte katedraler med deres rige udstyr af skulpturer og glasmalerier:

Et foreløbigt punktum blev sat med de franske kongers kapel Sainte-Chapelle i Paris (1243-1248). Særlig i det sydlige Frankrig blev tendensen til en større rumlighed herefter kombineret med et stærkt forenklet ydre som i katedralen i Albi (1282-ca. 1390).

Verdslig gotisk arkitektur

I Bourges byggede Jacques Coeur et palæ fra ca. 1450, som er et af landets fineste middelalderhuse i sengotisk stil. Foto fra ca. 1865-ca. 1895.

Ældre fotografi af Jacques Coeur-palæet i Bourges

Af Ukendt/Andrew Dickson White Architectural Photographs Collection.

Licens: Materialet er fri af ophavsret

I middelalderens sidste århundreder blev vægten i Frankrigs arkitektur forskudt imod det verdslige, især boligen. Den romanske tids nyskabelse, det beboede forsvarstårn (donjon), blev ofte ombygget til eller inkorporeret i et komplekst miljø, hvor boligfunktionen blev mere fremtrædende som fx i det italiensk inspirerede pavepalads i Avignon fra 1300-tallet.

I 1400-tallet og op i 1500-tallet opførtes et stort antal offentlige bygninger, byhuse og paladser i den opulente flamboyante stil, fx domhuset i Rouen (1499-1509) og Jacques Coeurs hus i Bourges fra 1440'erne.

Læs mere i Den Store Danske

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.