Middelalderarkitektur i Frankrig strækker sig fra 800-tallet og frem til renæssancen. I slutningen af middelalderen blev der bygget en række verdslige bygninger, dvs. boliger og offentlige bygninger, byhuse og paladser.
Frankrigs arkitektur fik fra slutningen af Karl den Stores regeringstid (se karolingisk kunst) sine mest progressive bidrag gennem de nye magtcentre, klostrene, i hvis bygninger de lokale traditioner smeltede sammen med de overleverede dele af den romerske byggeskik.
Den nu forsvundne klosterkirke Saint-Riquier i Nordøstfrankrig fra 790'erne havde fx et udbygget, rigt udsmykket vestparti, begyndelsen til den siden hen udbredte vestfacade med to tårne og tre portaler.
Herudover opstod bygningselementer som fx apsissen med de radierende småkapeller, som også kaldes omgangskoret, tidligst brugt i Saint-Martin i Tours fra kort efter 900. Et andet karakteristisk bygningselement er sideskibene, der dækkes af det samme tag som det kun lidt højere midtskib i fx hallekirker som Saint-Savin-sur-Gartempe ved Poitiers fra 1000-tallets slutning.
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.