Flamboyant stil, (af fr. flamboyer 'flamme, blusse'), flammestil, sengotisk stilretning, der prægede 1400-t.s franske og flamske arkitektur og kunsthåndværk. Stilen, der er beslægtet med den engelske decorated style, kendetegnes ved en overdådig udformning af fx ribbe- og stræbesystemer samt af sprosser i bl.a. vinduer; sidstnævnte kan typisk danne flammelignende spidsovaler (fiskeblærer). Stilen er tidligt benyttet i vestfacaden på domkirken i Rouen (ca. 1370), mens eksempler på den modne stil er Notre-Dame i Louviers og rådhuset i Brugge i Belgien (1376-1420).