Cluny
Benediktinerklosteret i Cluny var et af middelalderens største og mest betydningsfulde. Det havde sin storhedstid i 1000- og 1100-tallet. Billedet viser en del af klosterbygningerne, som hovedsagelig fik deres nuværende udseende ved en ombygning i 1700-tallet. Bag dem ses resterne af den største af kirkerne, der blev nedrevet i begyndelsen af 1800-tallet, det sydlige tværskib med to spirprydede tårne.
Et center for fransk hesteavl
I nutiden er Cluny et af flere nationale centre for hesteavl med udgangspunkt i Haras national de Cluny et tidligere statsligt stutteri grundlagt 1807 af Napoleon. Stutteriet blev i 2013 overdraget til byen Cluny af det statlige institut for heste og ridning (Institut français du cheval et de l'équitation). Stutteriets ældste bygninger er opført med materialer fra det delvist nedbrudte abbedi.
Middelalderens betydningsfulde kloster
Abbediet, som skabte Cluny, blev grundlagt som et benediktinsk kloster i 909 af hertug Vilhelm den Fromme af Aquitaine (død 918) og indviet til apostlene Peter og Paulus. Cluny-abbediet blev udgangspunkt for den første reformbevægelse af det benediktinske klostervæsen, som på det tidspunkt bestod af selvstændige abbedier uden anden fællesnævner end Benediktinerreglen.
Skiftende abbeder manifesterede Cluny som moderkloster for en lang række datterklostre, som alle var priorater, dvs. at de havde en prior, med Cluny-abbeden som abbed. I det 15. århundrede nævner en samtidig kilde, at Cluny-abbeden havde 825 klostre under sig. Hermed var den benediktinske reformgren cluniacenserne opstået.
Denne benediktinske reformgren under markante abbeder placerede Cluny på kristenhedens verdenskort, som centrum for klosterlig (monastisk) disciplin, liturgi, kirkekunst og lærdom. Fire paver blev hentet fra cluniacensernes rækker: Gregor 7., Urban 2., Paschal 2. og Urban 5.
Klostret mister betydning i 1500-tallet
Fra 1528 indsættes titulære abbeder i Cluny, hvorefter klostret ophører med at være toneangivende som reformcentrum i den romerskkatolske kirke. De berømteste titulære abbeder var kardinalerne og politikerne Richelieu og Mazarin. Abbediet i Cluny blev opløst i forbindelse med Den Franske Revolution.
Middelalderens største religiøse bygning
Abbediet i Cluny omfattede flere kirker. Den yngste og betydeligste, i arkitekturhistorien benævnt Cluny III, blev opført 1088-ca. 1130 på foranledning af abbed Hugo og med økonomisk støtte fra den spanske konge Alfonso 6. Pave Urban 2. (der var cluniacenser) indviede højalteret i 1095.
Kirken havde fem skibe, to tværskibe og en pragtfuld koromgang med en krans af kapeller. Med en samlet længde på 187 meter (inklusive den store forhal fra ca. 1150 og de to vesttårne fra ca. 1225) var Cluny III middelalderens største sakrale bygning.
Den var et udtryk for tidens fremmeste arkitektoniske og billedkunstneriske tendenser, anlagt med anvendelse af flere modulsystemer og med talsymbolik i proportionerne.
Kirken blev revet ned i begyndelsen af 1800-tallet; kun en del af det største tværskib er bevaret ligesom fragmenter af den omfattende skulpturudsmykning, bl.a. søjlekapitælerne fra kirkens kor.
Bortset fra enkelte middelalderbygninger står klostret i den skikkelse, det fik ved en ombygning i 1700-tallet.
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.